Strandenge kan tage toppen af plage fra fredede bramgæs
Store flokke af gæs hærger landmændenes marker i vinterhalvåret.
Her æder de løs af afgrøderne, men med den rigtige indsats kan de uønskede gæster i stort tal skubbes til områder, hvor de ikke gør skade.
Det er én af de foreløbige konklusioner i et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og landbrugets videncenter SEGES, som skal give ny viden om, hvordan den voksende millionbestand af de fredede bramgæs kan håndteres, så gæssene giver færre markskader.
Gæssene vil nemlig om foråret lige så gerne gå og gnave i græsset på strandenge og naturarealer som at æde løs af markerne med friske spirer af korn.
Skræmmemetoder kan forværre problemet
I marts i år indfangede forskerne som led i projektet 20 bramgæs og satte en gps-sender på dem.
Professor Jesper Madsen fra Aarhus Universitet leder forskningsprojektet, og han mener, at senderne har givet forskerne en vigtig viden om gæssenes flyvemønstre.
"Det har været en øjenåbner for os. Det viser sig, at gæssene udgør en stor bestand, der bevæger sig mellem landsdelene. Hele det baltiske område og over til Vadehavet er gæssenes 'home range'," siger han.
Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis i tre uger!
Gps-fuglene forsvandt således efter en måned fra Guldborgsund og fløj til det vestlige Lolland, Fyn og Sydsjælland - og syv fugle fløj helt til det tyske vadehav.
Ifølge Jesper Madsen betyder det, at man med bortskræmning og regulering - hvor man skyder gæs for at skræmme dem væk fra markerne - blot risikerer at flytte rundt på problemet mellem landsdelene.
Han kalder det for en 'ond spiral'.
"Samtidig bliver gæssene endnu mere sultne, når de skal flyve langt omkring for at få fred og finde mad," siger han.
Strandenge kan være løsningen
Der er dog håb om en løsning, for projektet har også vist, at gæssene om foråret er glade for at opholde sig på strandenge med spirende græs, hvor de kan være i fred, og her gør de ikke skade på landmændenes afgrøder.
Det betyder ifølge Jesper Madsen, at strandengene kan blive en slags aflastningsområder.
"Man kan faktisk skræmme dem væk fra de områder, hvor man ikke vil have dem, samtidig med at gæssene kan få opfyldt deres behov for at fede sig op om foråret," siger han.
"Kan man få engene afgræsset igen, vil der være masser af habitat til gæssene, hvor de kan være uden at gøre skade".
Men skal strandengene fungere som frizoner for gæs, er det vigtigt, at de faktisk ligger hen som enge, og det er bestemt ikke tilfældet alle steder, fortæller Jesper Madsen.
"Mange steder omkring Guldborgsund er strandengene i en ret miserabel tilstand. De bliver ikke græsset af som tidligere, og de er groet til i rørskov og anden høj vegetation. Så de er ikke egnet som fourageringsplads for gæssene".
Gåseforskeren understreger samtidig, at aflastningsområder ikke kan løse alle problemer for landbruget, da antallet af gæs fortsat stiger, og fordi afgrøderne fortsat er attraktive for gæssene - ikke mindst om vinteren.
International løsning nødvendig
Mens der er muligheder for at gøre en lokal og national indsats for at skaffe "heller" for gæssene, er det ikke muligt populært sagt "at skyde sig ud af problemet" - altså at regulere bestanden, uden at det sker som led i et stort, internationalt samarbejde, mener Jesper Madsen.
"Det er første gang i Europa, at vi skaffer den her dokumentation, og det kan være modellen for, hvordan det skal gøres, og hvordan man kan udvide det til at kontrollere bestanden ved regulering," siger Jesper Madsen og fortæller, at forskningsprojektet vil fortsætte til efteråret.
Her vil forskerne se på, om man kan presse gæssene over på marker, hvor der ligger roeaffald.
Vildsvinehegn skyld i ødelagte afgrøder
Minister vil betale landmænd penge for at bytte jord med hinanden
.jpg)
