Skaarupgaards historiske lyserøde herregård solbader, da Henrik Hougaard byder inden for på godskontoret.

Den tidligere Skiold-ejer har sammen med godsets direktør Andreas Heegaard Christiansen inviteret AgriWatch for at tale om strategien for det nye selskab Agrio, der over årene skal udvikles til et markant dansk landbrugsselskab.

Projektet er i sin præmature fase, men modelleringen af en virksomhed, der ser landbrug som et investeringsobjekt, er ved at tage form, og den første indledende strategi er lagt.

Idémanden er iværksætteren Peter Bagge-Nielsen. Han er kendt for at have etableret måltidskasseselskabet Skagenfood sammen med hustruen Betina Kühn.

I 2020 rettede Peter Bagge Nielsen henvendelse til Henrik Hougaard, som han kendte gennem sit netværk. Også Hougaard havde funderet over muligheden for at tænke en anderledes ejerform ind i dansk landbrug.

De tanker har nu slået rødder og ført til udviklingen af Agrio, der har foretaget en række opkøb i 2021 og aktuelt ejer otte ejendomme og 800 hektar.

”Hele tankegangen er at lave et omsætteligt aktiv, hvor man som aktionær får et investeringsaktiv i et setup, der er velkørende. Vi vil gerne på sigt også tiltrække nogle investorer, der ikke kender så meget til landbrug, men som ser det som et slags værdipapir eller en obligation,” forklarer Henrik Hougaard.

Agrio står på to ben. Det overliggende selskab Agrio er ejendomsinvestor, mens datterselskabet Agrio Farming er et driftsselskab, som beskæftiger sig med planteavl med fokus på højværdiafgrøder som kartofler, frøgræs og fremavlskorn.

De to selskaber har en forpagtningsaftale, hvor driftsselskabet betaler en pris pr. hektar til det overliggende selskab, som samtidig skaber indtægter ved udlejning af bolig- og erhvervslejemål. F.eks. udlejes staldanlæg til samarbejdspartnere.

Samtidig lejer driftsselskabet også jord af andre lodsejere.

Pensionskasse en mulighed

Konceptet er bl.a. inspireret af den børsnoterede landbrugskoncern Firstfarms, der køber, dyrker og i nogle tilfælde sælger jord i Østeuropa.

Her er Henrik Hougaard medejer og bestyrelsesformand. Han vurderer, at modellen kan være med til at løse en af dansk landbrugs gordiske knuder.

”Landbrug er et utrolig kapitaltungt erhverv. Det gør det svært at lave generationsskifter, og det vil vi gerne prøve at hjælpe til med en solid platform.”

Det har fra begyndelsen været tanken, at Agrio skal have flere investorer.

”Det begynder vi nu at arbejde mere struktureret med. I begyndelsen prikker vi til nogen, vi kender lidt i forvejen. Vi er i øjeblikket i konkret dialog med en enkelt investor, men mere vil vi ikke sige om det på nuværende tidspunkt,” siger Henrik Hougaard, der understreger, at hensigten er på sigt også at tiltrække investorer uden for landbruget.

Han fortæller, at der ikke er et konkret mål om, hvor mange aktionærer der skal være en del af Agrio, men selskabet er tiltænkt at få en vis størrelse.

”På den lange bane kan det godt være, der kommer mange aktionærer. Det kan også være, vi får få store investorer, hvis eksempelvis en pensionskasse eller andre mere institutionelle investorer er interesseret. Kan vi tiltrække nok kapital, kan vi komme op og få en størrelse, der giver os nogle stordriftsfordele.”

Hvor meget skal der til for at få stordriftsfordele?

”Det er svært at sige,” siger Henrik Hougaard, der heller ikke har noget mål for, hvor meget jord, Agrio skal eje på den længere bane.

Jagter fem procent i afkast

Agrio har et økonomisk mål om at levere et stabilt afkast på 5 pct. målt på egenkapitalens forrentning før skat. Samtidig skal selskabet kontinuerligt have en soliditetsgrad på minimum 30 pct.

”Vi ved først om et år eller to, om vi kan levere det afkast, vi stiller i udsigt. Derfor er det også nemmere at tale om skalering i stor stil, når der er gået lidt tid,” vurderer Henrik Hougaard.

Formand for Agrio er i den indledende fase Andreas Heegaard Christiansen, der samtidig er direktør i Skaarupgaard og repræsenterer Henrik Hougaard i Agrio.

Andreas Heegaard Christiansen er uddannet agrarøkonom og efterfølgende jordbrugsteknolog. Han har tidligere været ansat som landbrugsrådgiver i Agri Nord og i Nordjyske Bank. Inden han skiftede til Skaarupgaard, var han godsinspektør på Gaardbogaard.

”En del af den modning selskabet skal gennemgå i den kommende fase, er bl.a. opbygning af en professionel organisation, som kan lede virksomheden gennem den forestående rejse. I den forbindelse skal vi sikre at de rette kompetencer er til stede, og at vi har de rette profiler i både den daglige ledelse og i bestyrelsen,” fortæller Andreas Heegaard Christiansen.

Skal gøres omsætteligt

Henrik Hougaard understreger, at konceptet endnu ikke er defineret i alle detaljer. Planen er, at de næste investorer skal være med til at præge det.

I opstartsfasen er der meget praktisk arbejde i at få lavet det rigtige aftalegrundlag, der blandt andet skal sikre, at der er knivskarpe linjer mellem de to selskaber.

”Vi har eksempelvis endnu ikke afgjort, om datterselskabet Agrio Farming på den længere bane skal følge med ejendomsselskabet, eller om det skal løftes ud, så en del af investorerne kan vælge kun at være med i det ene selskab,” forklarer Hougaard.

En af øvelserne handler også om, hvordan aktionærer kan handle sine ejerandele.

”På et tidspunkt skal aktivet gøres omsætteligt, og det gør man jo ved at have en form for markedsplads, hvor man kan komme ind og ud. Det har vi ikke nogen konkrete tanker om endnu, men vi har da forskellige ideer.”

I den indledende fase har selskabet primært fokus på at investere i landbrugsjord og landbrugsejendomme i Vendsyssel og indledningsvist i Frederikshavn Kommune. Den model står dog ikke til evig tid.

”Hvis der eksempelvis kommer 843 hektar i Vestjylland, så kan vi måske lave en afdeling der eller en kloning. Det vigtige er, at det skal være af en størrelse, der er værd at bygge videre på.”

Ikke en religion

Agrio har i første omgang besluttet sig for at drive sine landbrugsarealer 100 pct. konventionelt.

”Vi er ikke konventionelle, fordi det er en religion. Det er fordi, vi lige nu tror, det har det største forretningsmæssige potentiale. Det kan godt være, det ændrer sig, og det kan også være, at det ikke gør,” siger Andreas Heegaard Christiansen, der peger på, at selskabet eksempelvis holder øje med udviklingen inden for Conservation Agriculture.

I det hele taget er mange af beslutningerne til løbende overvejelse. Det handler om at finde den vej, hvor økonomien og balancen til omverden fungerer bedst.

”Er der noget, politikerne og befolkningen ønsker, og det samtidig kan være fornuftigt fra et økonomisk synspunkt, så er vi måske nogle af dem, der gerne vil sætte os ind i de regler for at se, om vi kan lave en business case på det. Det gælder f.eks. lavbundsjord. Typisk er sådanne jorde billigere, og hvis man kan få et fornuftigt tilskud til at drive det eller ekstensivere det, så er vi måske mere åbne end andre, fordi vi ikke har dyrehold,” tilføjer Henrik Hougaard.