Planer om udvidelse af sønderjysk biogasanlæg møder lokal modstand

Nature Energy møder lokal modstand, efter energiselskabet for nylig har meldt ud, at det vil udvide sit biogasanlæg i Glansager i Sønderjylland. Beboere er bekymrede for, hvilke gener de nye siloer, som skal håndtere en ny type biomasse, vil medføre.
Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix
Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Nature Energys planer om at udvide et biogasanlæg på Als, som skal åbne for bearbejdning af en ny type biomasse, er begyndt at møde modstand fra de lokale. Det skriver JydskeVestkysten.

På Facebook og i læserbreve har flere beboere tilkendegivet deres utilfredshed med, at energileverandøren vil opføre fire nye siloer i biogasanlægget i Glansager. De frygter lugt- og udsigtsgenerne.

En af dem er Peter Remontius, som stiller flere spørgsmålstegn til byggeriet og mener, der er tale om "en velplanlagt salami-strategi".

"Restaffaldet skal leveres fra lokale landbrug og virksomheder, men det fremgår af ansøgningen til Sønderborg Kommune, at biogasanlæggets kapacitet ikke øges. Hvorfor så bygge over 500m³ tanke? Hvad med lugt og støvgener? Hvad med yderligere ødelæggelse af landskabet?" skriver han i et læserbrev.

Før udvidelsen kan finde sted, skal byggetilladelsen godkendes af Sønderborg Kommune, og hvis det sker, vil anlægget være i stand til at behandle den nye biomasse bestående af restprodukter fra fødevareproduktion som f.eks. kakaobønner og skaller fra korn.

Anlægget i Glansager vil med de fire nye siloer med en højde på 15 meter kunne behandle 20.000 ton af massen om året. Lige nu kan anlægget behandle 370.000 ton organisk affald årligt. Det giver en produktion på 17,5 mio. kubikmeter biogas til gasnettet.

Sønderjysk biogasanlæg udvider

Sydjysk biogasanlæg får millionoverskud efter flere år med store investeringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også