Stort dansk frysehus sælges til amerikansk koncern

En opkøbsivrig amerikanske koncern, der råder over den største frysekapacitet i verden, overtager fryse- og køledivisionen i Claus Sørensen Gruppen.
Foto: PR Lineage Logistics
Foto: PR Lineage Logistics

Et af Danmarks større frysehuse er på vej på nye hænder.

Den store amerikanske koncern Lineage Logistics har nemlig afgivet et tilbud til Claus Sørensen Gruppen, hvilket virksomheden ikke kunne sige nej til.

Således sælger Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg alle fryse- og køleaktiviteter til det amerikanske selskab.

Det skriver Claus Sørensen Gruppen i en pressemeddelelse.

"Vi har deltaget i en voldsom konsolidering i branchen og har i realiteten udtømt vore muligheder for at ekspandere nationalt. Stort set alle de førende danske fødevareproducenter er kunder, og de agerer også internationalt. Skulle vi følge dem ud i verden og dække deres behov for lagring af fødevarer, ville det blive meget bekosteligt."

"Da vi blev præsenteret for et købstilbud, vurderede vi, at det var en bedre løsning at sælge køle- og frysedivisionen til en koncern, der opererer i mange lande," siger John Riis Andersen, der er adm. direktør i Claus Sørensens Fond Holding.

Det afhændede selskab i holding-firmaet er Claus Sørensen A/S, der råder over en frysekapacitet på omkring 800.000 kubikmeter.

Firmaet fik i 2020 en omsætning på 316 mio. kr. og et overskud på 35,2 mio. kr. Egenkapitalen lyder på 258,9 mio. kr.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad prisen for købet er.

Stor amerikaner

Lineage Logistics, der har hovedkontor i Michigan, USA er ifølge The Wall Street Journal det største frysehusselskab i verden.

Selskabets værdi er omkring 18 mia. dollar (110 mia. kr.) ifølge mediet. Siden starten af 2020 har investeringsfirmaet Bay Grove, der ejer koncernen, rejst 4,3 mia. dollar (26,3 mia. dollar) i egenkapital til et opkøbsoffensive fryseselskab.

Lineage foretog 38 opkøb i 2020 i 11 lande. Lokationerne er i Australien, Belgien, Kina, Danmark, Holland, New Zealand, Peru, Sri Lanka, Storbritannien, USA og Vietnam.

Selskabet har en markedsandel på global plan på omkring 7 pct. målt på kapacitet ifølge data fra International Association of Refrigerated Warehouses.

Kapaciteten tæller 50,7 millioner kubikmeter, mens nr. 2 på listen Americold Logistics har en kapacitet på 31,4 mio. kubikmeter.

Til sammenligning har det danske Danish Crown-ejede frysehus Agri-Norcold en kapacitet på knap 1 million kubikmeter.

Lineage Logistics har foruden Claus Sørensen A/S i Danmark også købt Lundsøe Køl og Frys, Coldstar og Super Frost.

Claus Sørensen A/S har frysehuse på 11 lokationer i Danmark.

Amerikansk koncern udfordrer dansk frysehus med stor svineeksport 

Sælger ud af hjerteblod

CS Gruppen modtog den første henvendelse om opkøb for to år siden, men det var først, da koncernens ejere Bay Grove henvendte sig i efteråret 2020, at opkøbsprocessen for alvor blev indledt.

Formanden for Claus Sørensens Fond, Karoline Amalie Kristensen, der med sin bror, adm. direktør i Claus Sørensens Fond, Kristoffer Jarl Kristensen, er fjerde generation i familien, betoner, at det ikke har været nogen nem beslutning at sælge den virksomhed, der bærer deres oldefars navn.

"Det er hjerteblod og en del af vores DNA, vi sælger, men hjerteblod må ikke blokere for fornuften, og at det er den rigtige beslutning at sælge Claus Sørensen A/S. Skulle vi fortsætte selskabets ekspansion, ville det reelt blive uden for landets grænser, og det ville kræve et helt andet kapitalberedskab," siger Karoline Amalie Kristensen i meddelelsen.

Hun påpeger, at virksomheden er mere end sine fryseaktiviteter.

Virksomheden, der blev grundlagt i 1926 af fiskeren og bjergningspioneren Claus Sørensen med etablering af isværker til fiskeriet, har siden udviklet sig til en køle-frysevirksomhed med afdelinger i ni byer i Jylland og på Fyn.

CS Gruppen har i Esbjerg-området aktiviteter i industrivirksomheder, hvor datterselskabet Viking Life-Saving Equipment er det største. Derudover har gruppen et ejendomsselskab.

Slagteriejet frysehus leverer største overskud i mange år 

Danish Crown-frysehus: "Vi kommer til at mangle kapacitet, hvis ikke vi udvider" 

Danish Crowns topchef forudser år med svagt Europa og stærkt Asien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også