Svensk maskinproducent køber amerikansk virksomhed

Ambitionerne på det amerikanske marked er store for Väderstad, der nu accelererer udviklingen med et opkøb af en virksomhed med 110 medarbejdere.
Foto: PR Väderstad
Foto: PR Väderstad

Der er ikke langt mellem de store nyheder fra den svenske redskabsproducent Väderstad.

Tidligere i år har selskabet annonceret, at både et nyt fabrikscenter og et nyt forskningscenter skal opføres. Onsdag kommer så en udmelding om et opkøb af den amerikanske virksomhed Agco-Amity JV (AAJV), der ligesom Väderstad er producent af løsninger til jordbearbejdning som kultivatorer, tallerkenharver og såmaskiner.

Det oplyser Väderstad i en pressemeddelse, hvor købsprisen ikke bliver nævnt.

"Dette køb er i overensstemmelse med vores langsigtede ambition om at vokse på det Nordamerikanske marked. AAJV har en stærk position på markedet i USA kombineret med en produktportefølje, som sikrer os et mere komplet produktudvalg i Nordamerika," udtaler Mats Båverud, adm. direktør i Väderstad, i meddelelsen.

AAJV har siden 2011 fremstillet, designet og supporteret mærkerne Wil-Rich, Wishek og Concord gennem 270 forhandlere på verdensplan, heraf de fleste i USA.

Nu bliver selskabet omdøbt til Vaderstad Inc og giver dermed den svenske producent en markant større tilstedeværelse på det amerikanske marked.

AAJV har siden 2011 været ejet i fællesskab af Agco og Amity og har i øjeblikket 110 medarbejdere og produktionsfaciliteter på 30.000 kvadratmeter, et reservedelsdistributionslager samt udviklings- og forskningsfaciliteter i Wahpeton, North Dakota.

I 2020 havde Väderstad 1.550 medarbejdere, en omsætning på 2,4 mia. kr. og et driftsoverskud på 164,8 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også