AgriWatch

Medie: Containerskib i Suez-kanalen er kommet fri

Containerskib, der har blokeret Suez-kanalen siden tirsdag, har igen fået vand under skroget, skriver medier.

Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Det er angiveligt lykkedes bjærgningsmandskaber at få et containerskib, der siden tirsdag har siddet fast i Suez-kanalen, så meget fri, at det igen er flydende.

Det oplyser det maritime servicefirma Inchcape Shipping på Twitter tidligt mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News.

Oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side.

Bekymret organisation: Mindst 20 forsinkede skibe i Suez-kanalen har husdyr ombord 

Men kilder i Suez Canal Authority (SCA) oplyser ligeledes mandag morgen til det lokale medie Cairo24, at skibet flyder igen.

Osama Rabie, der er topchef for SCA, bekræfter ifølge Wall Street Journal, at stævnen på det omkring 400 meter lange skib er kommet fri.

"Det er gode nyheder," siger Rabie og tilføjer, at slæbebåde fortsat er i færd med at sikre, at skibet bliver rettet så meget op, at det kan begynde at bevæge sig gennem kanalen.

"Vi er ikke færdige endnu, men det har bevæget sig," siger han.

Han oplyser ikke noget om, hvornår SCA forventer at kunne åbne den 193 kilometer lange sejlrute igen.

Over 300 handelsskibe ligger i kø ved de to indsejlinger til kanalen, som har været lukket siden containerskibet gik på grund.

Blokeringen af vandvejen mellem Det Røde Hav og Middelhavet tvinger rederier til at vælge mellem at vente på en genåbning eller omdirigere skibe til at sejle syd om Afrika i stedet.

Falder valget på den sidste løsning, udløser det både en stor ekstraregning til skibsbrændstof og øger transporttiden fra Asien til Europa med over en uges sejlads.

Egyptens økonomi lider også. Landet mister ifølge nyhedsbureauet AFP 12-14 millioner dollar for hver dag, Suez-kanalen er lukket, oplyser Osama Rabie.

Mere fra AgriWatch

DLG er klar til at levere non-gm soja igen

Efter to måneders afbrudt forsyning, er det lykkedes grovvarekoncernen at få fat i partier, så der igen kan leveres non-gm soja til mælkeproducenterne. Priserne vil dog være højere, melder vicekoncerndirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch