Bekymret organisation: Mindst 20 forsinkede skibe i Suez-kanalen har husdyr ombord

Siden tirsdag har Suez-kanalen været blokeret af det gigantiske skib Ever Given, der er stødt på grund. Der er husdyr ombord på flere af de forsinkede skibe, og det bekymrer NGO, at blokeringen ser ud til at vare ved i længere tid.
Suez-kanalen har siden tirsdag været blokeret af det gigantiske skib Ever Given, der er stødt på grund. | Foto: Mohamed Abd El Ghany/REUTERS / X02738
Suez-kanalen har siden tirsdag været blokeret af det gigantiske skib Ever Given, der er stødt på grund. | Foto: Mohamed Abd El Ghany/REUTERS / X02738

Mindst 20 af de skibe, der lige nu ligger i kø for at gennemsejle den spærrede Suez-kanal, har ifølge i følge sporingsdata og NGO, husdyr ombord. Det skriver britiske The Guardian.

I øjeblikket er der ikke nogen bekymringer i forhold til dyrevelfærden, men kommer Ever Given til at sidde fast i flere dage - måske uger - er der grund til bekymring for dyrenes velfærd, lyder det NGO'en Animals International.

"At sidde fast om bord betyder, at der er risiko (for dyrene, red.) for sult, dehydrering, kvæstelser, [...] og besætningen kan heller ikke slippe af med døde dyr i (Suez, red.) -kanalen. Det er dybest set en tikkende biofarlig tidsbombe for dyr og besætningen og enhver involveret person," siger Gerit Weidinger, EU-koordinator for Animals International, skriver The Guardian.

Havtrafikdata har vist, at 11 af de forsinkede skibe er lastet med husdyr, mens Animals International har identificeret yderligere skibe, hvilket bringer det samlede identificerede hidtil til 20, skriver mediet.

Fem af de identificerede skibe, der sejler med husdyr, kommer fra Spanien, mens ni ifølge NGO'en var lastet i Rumænien tidligere på måneden.

Tusindvis af kvæg slagtet

Situationen bringer associationer til de to skibe "Elbeik" og "Karim Allah", der med godt 2500 kvæg ombord i februar måned kastede anker i Middelhavet, da ingen vil tage imod skibene.

Skibene, der lagde fra kaj i Spanien, skulle have været fra Spanien i Libyen, men dyrene blev syge af den insektbårne bluetongue-sygdom.

Tusindvis af kvæg blev senere slagtet efter beordring fra de spanske myndigheder, da skibene kom i havn, skriver The Guardian.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også