Personaleudfordringer satte sig på maskinforretnings bundlinje

Glamsbjerg Maskinforretning kunne præsentere en bundlinje for 2019, der var mere end halveret sammenlignet med året før.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

En udvidelse af medarbejderstanden gik ikke som ventet for Glamsbjerg Maskinforretning, som måtte sande et mere beskedent årsresultat for 2019 end tidligere.

Maskinforretningen kunne præsentere et årsresultat før skat på 238.000 kr. for 2019, som i 2018 lød på 658.000 kr., skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge direktør Søren Bech Sørensen skyldes en del af nedgangen personalemæssige udfordringer i løbet af året, som han ikke ønsker at gå i detaljer med.

"Vi ekspanderede og fik ansat yderligere personer, hvor det endte med, at det ikke var noget som kunne lykkes. Det måtte vi rulle tilbage igen," siger Søren Bech Sørensen til Fyens Stiftstidende.

Maskinforretningen, som er totalleverandør inden for have- og parkmaskiner samt landbrugsmaskiner, kunne præsentere en bruttofortjeneste på 4,1 mio. kr. og har en egenkapital på 2,8 mio. kr.

Ifølge Glamsbjerg Maskinforretnings hjemmeside sælger virksomheden landbrugsmaskiner af mærket Kubota.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også