10 procent af USA's slagtninger af svin er indstillet grundet corona

Den amerikanske slagteribranche er i knæ som følge af coronakrisen. Mange ansatte bliver smittede, og det tvinger slagterierne til at indstille arbejdet.
Foto: Ueslei Marcelino / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Ueslei Marcelino / Reuters / Ritzau Scanpix

Coronakrisen har hårdt fat i amerikanerne. Det gælder også på landets slagterier, hvor adskillige af slagsen er midlertidigt lukket, fordi ansatte har fået sygdommen.

Senest har JBS meldt om et udbrud blandt medarbejdere på et stort slagteri i Worthington, Minnesota, og derfor bliver slagteriet lukket ned på ubestemt tid.

Det skriver Bloomberg.

Med den lukning er over 10 pct. af landets samlede slagtekapacitet af svin nu indstillet på grund af coronavirus.

JBS' anlæg i Worthington beskæftiger omkring 2.000 medarbejdere og slagter omkring 20.000 svin om dagen.

Tidligere på måneden lukkede Smithfield, der er verdens største kødkoncern, midlertidigt to fabrikker, der forarbejder bacon, pølser og skinke.

Nedlukningen skyldes, at ansatte var blevet ramt af coronavirus. De to fabrikker ligger i Cudahy, Wisconsin, og Martin City, Missouri. På sidstnævnte fabrik arbejder mere end 400 ansatte, hvoraf nogle få er blevet testet positiv med coronavirus.

En del af årsagen til nedlukningen er dog, at selskabets slagteri i Sioux Falls blev lukket tidligere på måneden, da over 200 ansatte blev smittet med coronavirus. Slagteriet er et af verdens største og står for 4-5 pct. af de samlede svineslagtninger i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også