Maskinproducent udvider forretningen med tysk salgsselskab

Fasterholt, en dansk producent af vandingsmaskiner, starter et nyt salgsselskab. Hvor præcis det vil blive situeret er endnu ikke besluttet, men det bliver i Tyskland, og for at leve op til efterspørgslen på virksomhedens produkter er der ansat 18 nye medarbejdere i Danmark til produktionen.
Det skriver Landbrugsavisen.
"Strengt taget er det ikke officielt udmeldt endnu, men vi regner med, at Fasterholt GmbH er en realitet om to til tre måneder, når det hele falder på plads. Det tyske marked er stort, men vi får for lidt ud af det. Det skal et tysk salgsselskab ændre på," siger salgs- og eksportchef hos Fasterholt, Steen Alexandersen, til Landbrugsavisen under verdens største landbrugsmaskinmesse, Agritechnica.
Firmaet fortæller desuden, at der er solgt 110 af såkaldte Bording vandingsmaskiner til Honduras i Sydamerika, hvilket understreger efterspørgslen. Fasterholt havde i 2017/18 en bruttofortjeneste på 14,1 mio. kr. og et overskud på 3,1 mio. kr. Desuden har virksomheden tilgodehavender fra salg i 2018 på 11,5 mio. kr., hvilket fremgår af seneste regnskab.
Fasterholt havde i 2017/18 omkring 50 ansatte.
Tyske Müthing får ny importør i Danmark
Trods fabrikslukninger flytter Hardi nye arbejdspladser til Falster
Relaterede artikler:
Nordjysk mejeri udvider for 100 millioner kroner
For abonnenter