Tyske Müthing får ny importør i Danmark

Det bliver fremover Brøns Maskinforretning fra Skærbæk i Sydvestjylland, der skal sælge slagleklippere fra tyske Müthing på det danske marked.
Det skriver Maskinbladet.
Dermed overtager selskabet importen af Müthings maskiner fra selskabet Impetu fra Bjerringbro.
"Brøns Group passer fantastisk godt ind til maskinerne fra Müthing. Vi har to produktlinjer i sortimentet, hvor vi foruden landbruget også producere slagleklippere til den kommunale/entreprenør-sektoren. Man finder ikke mange importør i Danmark, som faktisk arbejder inden for begge grene, og derfor er det et perfekt match vi har fundet her," siger Gerd Karsen, salgschef hos Müthing, til mediet.
Brøns Maskinforretning har haft tilbagegang på bundlinjen i de seneste tre regnskaber. Senest i 2017/18-regnskabet, hvor resultatet efter skat endte på 1,1 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. i 2016/17.