Efter ugers stilstand stiger grisenoteringen igen

Eksportmarkederne uden for Europa begynder at røre på sig, hvorfor noteringen tager nyt hop.
Foto: Danish Crown / Pr
Foto: Danish Crown / Pr

Efter tre ugers stilstand rører grisenoteringen igen på sig i positiv retning.

For den kommende uge hæver Danish Crown således noteringen med 20 øre, så andelshaverne får 12,20 kr. for et kg svinekød.

Ifølge markedsdirektør i Danish Crown, Mads Stougaard, er det eksportmarkederne uden for de europæiske grænser, der igen flytter på sig.

”Mange indkøbere i Asien sidder lige nu og ser deres lagere bliver mindre og mindre uge for uge. Derfor begynder de nu at melde sig på banen med ordrer. Hvor stort et ryk vi kommer til at se, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, men vi har en stærk tro på, at vi er på vej tilbage mod en eksport til Asien på et mere normalt niveau, og det har enorm betydning for den danske notering,” siger Mads Stougaard.

Samtidig har efterspørgslen stabiliseret sig på det europæiske marked. Ifølge direktøren har indkøberne langt hen ad vejen accepteret de øgede priser, men det betyder også, at der arbejdes med en kort horisont.

”Det er en lidt mærkelig situation, vi har i Europa. Alle er klar over, at tilførslerne af grise ikke kommer til at stige i de kommende måneder, men omvendt er forædlingsindustrien meget usikre på salget frem mod påske, fordi priserne på grisekød i supermarkederne er steget så kraftigt, som det er tilfældet. Derfor er vores salgspriser lige nu stabile i Europa, men det er meget usikkert, om der er plads til yderligere stigninger i frem mod påske,” siger Mads Stougaard.

Noteringen for søer stiger ligeledes med 50 øre, hvis pris nu lyder på 11,50 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også