Landets største griseproducent redder indtjeningen med mælk og jordsalg

Mælkeproduktion var igen drivfaktoren for indtjeningen hos Martin Lund Madsen, der genererede et nulresultat på sin griseproduktion.
Foto: Christer Holte
Foto: Christer Holte

Det var alt andet end griseproduktion, der udgøres af 278.000 slagtegrise om året, som trak indtjeningen op hos en af landets største griseproducenter.

I en netop offentliggjort pressemeddelelse fra MLM Group, der ejes af Martin Lund Madsen, fremgår det, at koncernen kunne præsentere fremgang på både top- og bundlinje. 

Omsætningen lød således på 596 mio. kr., og årets resultat endte på 83 mio. kr.

Det kommer efter et 2021, hvor toplinjen lød på 499 mio. kr., hvilket gav storbonden 64 mio. kr. på bundlinjen.

Martin Lund Madsen ønsker ikke at kommentere på regnskabet over for AgriWatch, men skriver i pressemeddelelsen:

”Griseproduktionen i Danmark, som normalt er koncernens primære indtjeningskilde, har genereret et nulresultat, hvis man ser bort fra værdistigningen på besætningen. Det er langtfra tilfredsstillende og skyldes det ekstremt dårlige bytteforhold.” 

Grisesektoren i Europa og herhjemme har gennem året været voldsomt udfordret af et skævt bytteforhold, hvor noteringen langt fra har kunne dække stigende omkostninger på energi og foder.

MLM Group har i stedet tjent sine penge i år via den slovakiske mælkeproduktion Slovakiet Invest, der producerede 38 mio. kg. mælk i 2022. Høje priser på mælk og afgrøder betyder, at selskabet kunne bidrage med et resultat på 23 mio. kr.

”I den sammenhæng skal det bemærkes, at markbruget i Slovakiet var ramt af ekstrem tørke gennem det meste af vækstsæsonen og det kostede mærkbart på udbyttet. Resultatet er ligeledes frugten af den vellykkede turnaround, der er arbejdet målrettet med gennem de seneste to år,” fremgår det af pressemeddelelsen.

Usikkert 2023

Den resterende del af overskuddet skyldes kursgevinster på omlægning af lån og på salg af aktiver - mest af alt jord. Koncernen ejede i det seneste regnskabsår 8.100 hektar jord. Ifølge regnskabet har salget af aktiver indbragt koncernen 25 mio. kr. i fortjeneste.

Forventningerne til 2023 præges fortsat af stor usikkerhed på afregningspriserne i de forskellige driftsgrene, fremgår det af regnskabet.

”Bytteforholdet forventes at være under pres i 2023, og resultatet forventes at væreunder det realiserede i 2022. For 2023 forventes der et resultat efter skat af ordinær drift på 40-60 mio. kr.,” fremgår det.

MLM Groups balancesum lyder på 1,17 mia. kr., og selskabet har en egenkapital på 414 mio. kr. Ejerkredsen foreslår et udbytte på 59 mio. kr.

MLM Group leverer grise til Danish Crown og beskæftiger godt 100 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også