Vertikal landbrugskæmpe opruster markant på det danske marked

Tyske Infarm, der driver vertikale landbrug over hele verden, øger nu sin danske produktion. Første høst ventes at ske i slutningen af året.
Foto: PR/Infarm
Foto: PR/Infarm

Den tyske gigant inden for vertikalt landbrug, Infarm, styrker nu sin position på det danske marked.

Selskabet er således i gang med at opføre en ny produktion i Greve, der samlet kan producere 11 millioner planter om året. Den første høst er allerede planlagt til at ske i slutningen af 2021.

Det skriver Infarm i en pressemeddelelse.

Dyrkningscenteret i byen uden for København vil strække sig ud over 6508 kvadratmeter. Dyrkningsarealet vil være på 3800 kvadratmeter og være 10 meter høje.

Til sammenligning er danske Nordic Harvests fabrik i Høje Taastrup 7000 kvadratmeter.

Infarm leverer på nuværende tidspunkt sine produkter til detailkæden Irmas 68 butikker, men ifølge Daniel Kats, der er vicepræsident for selskabets salg, kan disse bredes ud til alle typer danske detailkæder.

"Dette nye dyrkningscenter vil øge vores kapacitet til at levere friske, bæredygtige Infarm produkter til alle typer danske detailkæder i hele landet. Det giver os også mulighed for at accelerere introduktionen af nye urter, salater og endda svampe til danske forbrugere, alt imens vi samler indsigt, der gør at vi kan betjene en større del af Skandinavien i fremtiden," siger Daniel Kats i meddelelsen.

Infarm har aktiviteter i 10 lande og 25 byer, hvor London, Paris, Berlin, København, Toronto, Vancouver, Seattle og Tokyo blandt andet indgår.

Ifølge Infarm kan de enkelte fabrikker spare op til 10 mio. liter vand om året og reducere vandforbruget med 95 pct. sammenlignet med konventionelle landbrugsmetoder. Lignende reduktionsrater ses også i dyrkningsarealet og transporten.

Frem mod 2025 er det ambitionen at have 100 fabrikker verden over.

Infarm er ikke det eneste vertikale landbrug med ekspansionsplaner.

Danske Nordic Harvest planlægger at opføre endnu en fabrik i Stockholm i 2022 og vil efterfølgende opføre flere fabrikker i henholdsvis Norge, Finland og Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også