Hollandsk Chr. Hansen-rival en spids bedre end ventet i andet kvartal

Hollanske DSM, der blandt andet udvikler et stof mod at reducere køers metanudslip, har overgået forventningerne i årets andet kvartal.
Foto: DSM / PR
Foto: DSM / PR
AF RITZAU FINANS & WILLIAM RØNFELDT KRISTENSEN

Hollandske DSM, der er en enzym- og ingredienskoncern og blandt andet konkurrerer med danske Chr. Hansen og til dels også Novozymes, er kommet ud af andet kvartal en smule bedre end ventet.

DSM's salg i kvartalet landede på 2,29 mia. euro (17 mia. kr.) mod en forventning blandt analytikerne på 2,24 mia. euro (16,66 mia. kr.), ifølge estimater fra Bloomberg.

Det justerede driftsresultat, Ebitda, landede på 484 mio. euro (3,6 mia. kr.) mod en forventning på 461,2 mio. euro (3,43 mia. kr.).

DSM har i over et årti udviklet tilsætningsstoffet Bovaer, der kan reducere køers metanudledning med omkring 30 pct.

Selskabet er i de afsluttende faser om at få godkendt produktet til det europæiske marked.

Mark van Nieuwland, der er leder for blandt andet Bovaer-projektet, forventer, at den kommercielle proces i Europa kan begynde i starten af 2022, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også