Et produkt, der kan få bugt med en af landbrugets store klimasyndere, er på trappen til at komme på markedet.

I et årti har den hollandske ingredienskoncern DSM arbejdet på tilsætningsstoffet Bovaer. Det kan reducere køers metanudledning med omkring 30 pct., og selskabet er nu i de afsluttende faser om at få godkendt produktet til det europæiske marked.

Prøv AgriWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Vi forventer at få de sidste registreringer i EU på plads i slutningen af året, så den kommercielle proces kan begynde i 2022," siger Mark van Nieuwland, der leder en række innovationsprojekter i DSM heriblandt Bovaer, til AgriWatch.

De ti års arbejde på et af selskabets største innovationsprojekter kan blive en storspiller i et marked, der kun vil blive større i fremtiden.

"Vi tror på, at markedet for teknologier, der kan reducere køers metanudslip, vil være på 7,5-15 mia. kr. i 2030," siger Mark van Nieuwland og fortsætter:

"Der findes 1 milliard køer på verdensplan, og selvom det ikke er alle køer, som vil få disse tilsætningsstoffer, vil de udviklede landbrugssektorer i eksempelvis  Danmark, Holland og USA danne et milliardmarked."

DSM har foreløbigt landet aftaler med store mejeriselskaber så som newzealandske Fonterra og finske Valio, der vil implementere Bovaer blandt sine mælkeleverandører. Flere partnerskaber vil blive præsenteret op til lanceringen, men Mark van Nieuwland ønsker ikke at konkretisere dette. Heller ikke, om der er dialog med danske mejeriselskaber.

DSM er blandt andet konkurrent til danske Chr. Hansen og solgte for 2,08 mia. euro i fjerde kvartal i 2020.

Rette timing

DSM's storsatsning startede som et udviklingsprojekt for godt ti år siden, hvor to unge forskere blev sat på opgaven for at finde et middel mod køers metanudslip.

Grundlaget for arbejdet var samfundets store temaer i fremtiden så som klimaforandringer, og hvordan DSM's husdyrsprodukter kunne sætte sit præg på dette.

I begyndelsen var forventningerne til de to unge forskere ikke høje, men her godt ti år efter står produktet på tærsklen af sin lancering, og timingen er god ifølge Mark van Nieuwland.

"På en måde er det godt, at arbejdet har taget ti år, da markedet ikke ville være klar dengang. Metanemission var kendt, men ikke på dagsordenen. I dag ser man handling på området fra blandt andet EU og Paris-aftalen. Samtidig har flere fødevareselskaber sat klimamålsætninger," siger Mark van Nieuwland.

Mark van Nieuwland ser også et stort potentiale på det amerikanske marked, der har en interesse i at øge eksporten til blandt andet Kina. Hvis det skal gøres muligt, skal klimaaftrykket ned i den amerikanske kvægsektor.

Mark van Nieuwland ønsker ikke at kommentere på, hvor mange penge DSM har investeret i Bovaer. Han pointerer dog, at statussen som det største nuværende projekt og DSM's omsætning på flere milliarder giver en fornemmelse af omfanget.

Landmanden i fokus

I Danmark arbejder Aarhus Universitet sammen med Seges om et lignende tilsætningsstof kaldet Stof X.

Stof X er ikke nært så langt i processen som Bovaer, hvor det stadig er i testfasen. Og selvom Stof X med tiden bliver en konkurrent til DSM's Bovaer, så er de to parter i dialog med hinanden på forskningsområdet.

"Vi er i gang med et bygge et økosystem for denne teknologi, og det er noget, vi alle kan drage nytte af," siger Mark van Nieuwland.

Det nye økosystem skal have slutbrugeren - landmanden - i centrum, for det er hele fundamentet for, at udbredelsen af Bovaer og fremtidige produkter kan tage til.

"Ser man på, hvem der kan drage den største fordel ud af klimagasreduktionen er det supermarkederne, mejerier og slagterier. Derfor arbejder vi ned gennem værdikæden, så vi sikrer os, at landmændene bliver belønnet for deres investering og arbejde," siger Mark van Nieuwland.

Først og fremmest skal tilsætningsstoffet være målbart og derved kunne bruges på landmandens klimaregnskab.

Med ambitionen om at sælge til flere steder i verden skal disse parametre være simple og ikke mindst generelle ifølge Mark van Nieuwland.

"Hvis alle udvikler forskellige systemer og løsninger til at måle klimareduktioner for landmændene, vil det blive meget svært for landmanden at administrere og demonstrere sit potentielt lavere klimaaftryk. Konsekvensen vil være, at overgangen til en lavere klimagasudledning vil blive langsommere," siger Mark van Nieuwland.

Parterne bag stoffet X er på nuværende tidspunkt i gang med at forhandle en forskningsbevilling hjem, så der kan laves forsøg i storskala.