Dansk proteinselskab lander sydamerikansk rekordordre

Dansk virksomhed skal levere foderprotein til et stort sydamerikansk foder- og fødevareselskab over en femårig periode. Ordren runder 1 mia. kr.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Det danske biokemiselskab Unibio har landet sin hidtil største ordre på sit foderprotein.

Således skal selskabet levere foderprotein til det chilenske foder- og fødevareselskab Blumos fra 2023, skriver Unibio i en pressemeddelelse.

"Samarbejdet med Blumos bringer Unibio et skridt nærmere at blive en betydelig global leverandør af bæredygtigt protein med et lavt miljø- og klimaaftryk. Vi er også blevet bekræftet i behovet for et proteinprodukt af høj kvalitet og til rimelige priser i markedet," siger Henrik Busch-Larsen, adm. direktør i Unibio, i pressemeddelelsen.

Ifølge Børsen har parterne underskrevet en femårig distributionsaftale, der løber op i en værdi på 1 mia. kr.

Ved hjælp af en fermenteringsmetode kan Unibio producere protein til foder gennem bakteriers omdannelse af metan til protein.

Det muliggør produktionen af foderprotein uden brug af landbrugsjord eller fiskeri, som derved kan spare ressourcer.

Unibio og Blumos indledte deres samarbejde i det seneste år for at teste det danske selskabs produkter til opdrættede fisk.

AgriWatch har tidligere beskrevet, at Unibio går ind i et år, hvor virksomheden skal gå fra et udviklingsselskab til at være en etableret spiller på markedet for foderprotein.

Henrik Busch-Larsen udtalte til AgriWatch i oktober, at den største udfordring i fremtiden bliver at finde kapital til selskabets offensive investeringsplan.

"Vi vil gerne tale med diverse investorer, som ser muligheder i Unibio. De partnere, vi har, er store internationale virksomheder, der er vant til sådanne projekter," udtalte Henrik Busch-Larsen dengang.

Unibio kunne præsentere et underskud på 26 mio. kr. i 2019. Året forinden lød underskuddet på 19,9 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også