Tusindvis af CPR-numre har ligget tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Flere tusinde CPR-numre har ved en fejl været offentligt tilgængelige på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Sikkerhedsbruddet er meldt til Datatilsynet.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Ved en fejl har 4878 CPR-numre været offentligt tilgængelige på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Numrene lå i et excelark på hjemmesiden og fejlen blev konstateret 26. oktober.

Sikkerhedsbruddet er meldt til Datatilsynet og Landbrugsstyrelsen har fjernet arket. Ifølge styrelsen lå numrende i en bagvedliggende fane, og det fremgik ikke af filen, at der var tale om CPR-numre.

"Vi kan se, at meget få har været inde på den pågældende side i den periode, hvor arket har været tilgængeligt. Derfor vurderer vi, at risikoen for, at CPR-numrene er blevet misbrugt, er lille. Vi ser dog stadig med stor alvor på, at det kan ske, og beklager dybt over for de landbrugere, som er blevet ramt af vores fejl. Vi er gået i gang med at gennemgå vores procedurer, så vi undgår lignende fejl," siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Jesper Loldrup i meddelelsen.

Excelarket lå på hjemmesiden for at hjælpe Landbrugsstyrelsens kunder med et overblik over overdragelse af betalingsrettigheder, oplyser styrelsen.

Styrelse sender halv milliard ud til miljøstalde 

Puljen til minivådområder er næsten fuldt ansøgt 

Merrild revser Landbrugsstyrelsen efter flere it-problemer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også