Manglende vækst får Chr Hansen til at indsnævre forventningerne

Som forventet er ingredienskoncernen kommet blandet fra start i sit første regnskabskvartal, og væksten har kun været på 1 pct. Det får topchef Mauricio Gräber til at skære de øverste dele af forventningerne til resten af året væk.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
AF JØRGEN RUDBECK & RITZAU FINANS

Ingredienskoncernen Chr. Hansen har onsdag morgen fremlagt et regnskab for første kvartal, hvor man som ventet har præsenteret en vækst i den lave ende, og blandede resultater i de enkelte divisioner.

Samlet landede omsætningen i første kvartal på 272,4 mio. euro, og overskuddet af primær drift, ebit, før særlige poster lød på 70,1 mio. euro.

Til sammenligning havde analytikerne set frem til en omsætning på 274 mio. euro og et ebit-overskud før særlige poster på 71 mio. euro, viser estimater indsamlet af selskabet selv.

I samme periode året før var omsætningen på 269,4 mio. euro, og der var et overskud på driften på 70,8 mio. euro.

Den organiske vækst var i kvartalet på 1 pct. mod konsensus om en organisk vækst på 1,3 pct. I første kvartal 2018/19 var den organiske vækst på 10 pct.

"Vi har som forventet haft en blandet start på året. Madkulturer og enzymer leverede god organisk vækst drevet af alle segmenter bortset fra probiotika - i tråd med vores forventninger," udtaler topchef Mauricio Gräber i en regnskabsmeddelelse.

Ebit-marginen før særlige poster landede på 25,7 pct. mod konsensus om 25,8 pct. og en margin på 26,3 pct. for et år siden.

Overskuddet efter skat lød på 49,9 mio. euro mod 51,1 mio. euro i første kvartal 2018/19. Der var ventet 52 mio. euro.

Kulturdivisionen leverer bedre end ventet

Chr. Hansens største division, Food Cultures & Enzymes, opnåede i første kvartal af 2019/20 en omsætning på 166,1 mio. euro og et primært driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 53,2 mio. euro.

Divisionen, som blandt andet sælger enzymer og kulturer til mejeriindustrien, klarede sig dermed bedre end ventet, da analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Chr. Hansen selv havde regnet med en omsætning på 165 mio. euro og et primært driftsresultat på 51 mio. euro.

Omsætningen i Food Cultures & Enzymes voksede fra 161 mio. euro i samme kvartal af 2018/19, hvor divisionens driftsoverskud lød på 50,9 mio. euro.

Ebit-marginen før særlige poster i kulturdivisionen endte i kvartalet på 32,1 pct. Der var ventet en overskudsgrad på 30,9 pct. blandt analytikerne. I samme periode et år tidligere var overskudsgraden på 31,7 pct.

Organisk var divisionens vækst på 4 pct. i kvartalet mod forventningen om 1,9 pct. og en organisk vækst på 10 pct. i samme kvartal af 2018/19.

Farvedivision topper indtjeningsforventningerne

Chr. Hansens farvedivision, Natural Colors, klarede sig også bedre end ventet i regnskabsårets første kvartal for så vidt angår driftsresultatet, selv om toplinjen skuffede en smule.

Omsætningen faldt til 52,4 mio. euro, mens det primære driftsresultat (ebit) før særlige poster steg til 6,3 mio. euro i divisionen, der producerer naturlige farvestoffer til fødevareindustrien.

Til sammenligning var der ifølge estimater indsamlet af Chr. Hansen selv ventet en omsætning på 53 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 5 mio. euro.

I samme periode af 2018/19 lød omsætningen på 52,8 mio. euro, hvilket blev vekslet til et driftsresultat på 5,7 mio. euro.

Ebit-marginen i Natural Colors var på 12,0 pct. i første kvartal 2019/20. Analytikerne havde ventet en overskudsgrad på 10,3 pct. I første kvartal for et år siden var ebit-marginen 10,9 pct.

Den organiske vækst lå på minus 1 pct. i kvartalet. Her havde analytikerne ventet en negativ organisk vækst på 0,9 pct. mod en vækst på 6 pct. i samme kvartal af regnskabsåret 2018/19.

Sundhedsdivision skuffer markant med negativ vækst

Chr. Hansens sundhedsdivision, Health & Nutrition, landede i første kvartal af regnskabsåret 2019/20 en omsætning på 53,9 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 10,6 mio. euro.

Omsætningen i Health & Nutrition, der blandt andet producerer probiotika til både mennesker og dyr, var i samme kvartal sidste år på 55,6 mio. og driftsresultatet landede den gang på 14,2 mio. euro.

Divisionens organiske vækst var i første kvartal på minus 4 pct., mens analytikerne havde ventet en positiv vækst på 1,5 pct. Divisionen havde en organisk vækst på 17 pct. i samme periode et år tidligere.

Indsnævrer forventningen til resten af året

Efter fremlæggelsen af regnskabet for første kvartal har Chr. Hansen valgt at nedpræcisere sine forventninger til regnskabsåret 2019/20.

Af regnskabsmeddelelsen fremgår det, at ingredienskoncernen nu regner med at opnå en organisk salgsvækst på 4-6 pct., hvor der tidligere var ventet 4-8 pct.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Chr. Hansen sender 125 mio. euro i aktionærernes lommer 

Tidligere Chr. Hansen-boss har kurs mod at blive næstformand i Novozymes 

Analytiker: Ny Nozozymes-chef kan være milepæl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også