Kartoffelmelsfabrikker fuldbyrder fusion

AKS og AKM bliver nu til AKD, da kartoffelmelsfabrikkerne i Sønderjylland og Midtjylland fusioneres til andelsselskabet Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Fremover skal AKM, Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland, og AKS, Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, være kendt som AKD, Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark.

Det er blevet vedtaget på selskabernes ekstraordinære generalforsamling som opfølgning på forslaget om fusion, som blev offentliggjort for en måned siden.

Nyt kartoffelselskab griber majoriteten i KMC: Fusion skal give flere penge

Fusionen krævede, at to tredjedele af andelshaverne stemte for, hvilket lykkedes. I AKS var opbakningen på 79 procent for, mens den i AKM lød på 77.

AKS’ formand, Peter C. Petersen melder desuden om en overvældende deltagelse ved generalforsamlingen.

”Vi er en branche med et usædvanligt tæt og velfungerende andelsdemokrati, og vi er vant til et stort fremmøde på vores generalforsamlinger og avlermøder. Men vi blev alligevel positivt overraskede over hvor mange andelshavere der valgte at møde op for at høre om fusionsplanerne og give deres mening til kende,” siger han i en pressemeddelelse.

Mens partnerne fusionerer: Karup er glad for selvstændigheden

Ved at stå sammen står de to andelsselskaber stærkere, vurderer han.

”Vi har nogle af verdens dygtigste og mest effektive kartoffelavlere, to af verdens mest moderne kartoffelmelsfabrikker og vi oplever stor og stigende efterspørgsel efter vores produkter på det globale fødevaremarked. Med fusionen kan vi i fællesskab stå bedst muligt rustet til kommende udfordringer, og dermed fastholde den positive udvikling for andelshaverne.”

Det nye selskabs bestyrelse vil blive valgt på den første ordinære generalforsamling til juni.

Priser på stivelser banker opad: Forbrugernes lyst til nethandel er årsagen

Britisk fødevareeksport styrtdykker efter brexit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også