Krise hos smågriseproducenter får Danish Crown til at genindføre venteliste

De hårde tider for smågriseproducenterne har skabt fremgang i produktionen af danske slagtesvin. Hos Danish Crown er kapaciteten allerede fyldt, og derfor genindfører slagteriet nu en venteliste.
Foto: PR Danish Crown
Foto: PR Danish Crown

Trænge kår i smårgriseproduktionen har fået flere producenter til at rette blikket mod produktionen af slagtesvin.

Flere vil derfor nu levere til Danish Crown, men da slagterikoncernen allerede benytter sin kapacitet til fulde, indføres der nu atter en venteliste.

Det blev vedtaget på et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

"Vi er helt aktuelt en lille uge bagud med afhentningen af tilmeldte grise fra vores andelsejere. Det er ikke en holdbar situation. Samtidig er der en stigende interesse for at blive en del at Danish Crown, så derfor ser vi os nødsaget til igen at indføre en venteliste for optagelse af nye griseandelsejere," siger Erik Bredholt, der er bestyrelsesformand i Danish Crown.

Det er blandt andet de omfattende udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland og Polen, der har drevet priserne på smågrise ud i frit fald.

Ifølge formanden vil Danish Crown gerne byde nye andelshavere velkommen, men det skal ikke ske på bekostning af den service, som man tilbyder de nuværende andelshavere.

AgriWatch beskrev i marts, at Danish Crown havde en venteliste på 70 landmænd, der var interesserde i at blive andelshavere. Det blev til 25 nye andelshavere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også