Onsdag formiddag lancerede Arla sin strategi for de kommende fem år frem til 2026.

Med en stigende global efterspørgsel på mejeriprodukter har Arla lagt planen for, hvor man skal finde vækst og en god mælkepris til ejerne i et marked, der bliver præget af et altoverskyggende fokus på bæredygtighed.

Her er seks nedslag i strategien:

Øgede investeringer

Arla vil i de kommende fem år øge sine investeringer med 40 pct. set over en bred kam. Det vil bringe de samlede investeringer op på over 30 mia. kr., når strategien Future26 er afsluttet.

De ekstra midler skal investeres i blandt andet bæredygtighedstiltag, produktinnovation, kapacitetsudvidelser og digitalisering, men der er endnu ikke udpeget konkrete projekter for de store summer.

Vel at mærke samtidig med, at mejeriet sigter efter at levere den bedste mælkepris i branchen til andelshaverne.

Stabil indvejning

Der kommer ingen revolutioner i den nuværende mælkemængde hos mejerikoncernen. Antallet af kg indvejede mælk har været stabil i de seneste år, og det vil fortsætte. Således fortæller Arlas adm. direktør Peder Tuborgh, at man forventer en samlet vækst på 1 pct. årligt i mælkemængden.

Gennem de seneste fem år har indvejningen oplevet et mindre dyk, hvor den i 2016 lød på 13,874 mia. kg., mens den i 2020 lød på 13,746 mia. kg. mælk. Samtidig understreger Peder Tuborgh på dagens pressemøde, at man ikke aktivt søger efter nye andelshavere eller leverandører.

Mælkepris og efterbetaling

Arla øger mål om at levere konkurrencedygtig betaling til sine landmænd. Det vigtigste nøgletal for hele mejeriets konkurrencedygtighed er peer group, som måler Arlas mælkepris op mod de vigtigste konkurrenter i Nordeuropa. Tidligere var målet at levere 1-3 procent bedre mælkepris. De næste fem år skal der leveres 3-7 procent bedre. For 2020 endte peer group-tallet med at være 108, altså 8 procent bedre mælkepris til Arlas ejere end til konkurrenterne. Dette var dog stærkt præget af, at Arla havde en fordel under pandemien, qua sin høje andel af supermarkeds-salg.

Ud over peer group-tallet skal andelshaverne fremover have en højere efterbetaling. Fra det nuværende officielle leje på 1 eurocent per kilo leveret mælk, til fremover 1,5 eurocent. Samtidig skal efterbetalingen udbetales to gange årligt, nemlig forår og efterår, frem for som i dag kun i marts. Arla har flere gange over de seneste år brudt med sin hidtidige konsolideringspolitik om at udbetale 1 eurocent og har i stedet udbetalt højere beløb, indstillet af bestyrelsen og godkendt af repræsentantskabet.

Spareprogram skal ud til kunderne

Arlas såkaldte transformationsprogram Calcium har leveret store besparelser hjem til koncernen – og et nyt program kaldet Fund The Future, skal nu tage over med at finde ekstra summer. Helt konkret er målet 500 mio. Euro, svarende til 3,7 mia. kroner.

”Beløbet skal ses på oven på de 600-650 mio. Euro, som vi forventer, at Calcium vil have leveret ved udgangen af 2021”, lød det fra finansdirektør i Arla, Torben Dahl Nyholm på pressemødet. Dermed har Calcium leveret langt mere end de forventede penge i besparelser.

Hvor Calcium især var rettet mod Arlas omkostninger i produktionen, logistikken og markedsføringen kommer Fund the Future til at have et nyt og ekstra fokus, lød det.

”Skiftet ændrer sig fra back-end i Arla, selv om det stadig vil være der og skal udgøre cirka. 2/3 af programmet, til at vi nu også skal ud mod kunderne og spille sammen med dem”, forklarede finansdirektøren.

Han understregede, at den øgede effektivitet, som Fund the Future skal skabe, også vil give dobbelt effekt i at Arla vil blive mere bæredygtigt, når ressourcerne udnyttes bedre.

International vækst

Arlas vækst de kommende fem år skal især findes på det internationale marked. Her forventer mejerikoncernen, at markedet vil opleve en vækst på 5-7 pct. årligt. Omvendt er forventningerne til det europæiske marked mere sparsomme, da der forventes en årlig vækst på 1-2 pct.

Arlas brandede forretning forventes at stige med 3-4 pct. med højdespringere som Starbuck's og Castello-osten, hvor sidstnævnte nu skal gøres til en hverdagsost, som beskrevet på pressemødet.

Samtidig forventer andelsselskabet, at ride på den økologiske bølge, hvor salget af økologiske varer forventes at stige med 3-4 pct. årligt. Det skal ske på de allerede veletablerede markeder som Danmark og Sverige, mens der er god plads i de tyske, hollandske og ikke mindst engelske kølediske, hvor væksten forventes at blive større.

Bæredygtighed fylder alt

Bæredygtighed og Arlas ambitionerne om at leve op til de kontante krav fra samfund og politikere om reduktioner i klimapåvirkninger gik igen gennem hele pressemødet. Arla holder fast i sine mål om at reducere den samlede påvirkning med 30 procent i 2030, men øger med den nye strategi sit mål i det såkaldte scope 1 og 2, som er selve mejeriernes påvirkning. Her skal der nu reduceres med 63 procent frem mod 2030.