Mangel på arbejdskraft rammer Danish Crowns svinepriser

Et stort udbud og mangel på arbejdskraft presser svinepriserne ned for Danish Crowns andelshavere.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

En kombination af et stødt stigende overudbud af europæisk svinekød og en mangel på arbejdskraft har givet svinenoteringen et nyt slag efter flere ugers stilstand.

Danish Crown sænker således svinenoteringen med 30 øre, skriver slagterikoncernen i sit ugentlige markedsnyt. Prisen pr. kg. svinekød ligger derved på 8,4 kr. Det er det første fald siden uge 35.

"Siden slutningen af august har der været usikkerhed i markedet, fordi ingen havde overblik over hvor store mængder spansk kød, der ville komme til salg hen over efteråret. Nu viser det sig at være ret store mængder, og de spanske slagterier jagter ordrer over hele Europa," siger Kasper Lenbroch, kommerciel direktør i Danish Crown, og fortsætter:

"Samtidig bliver priserne på hele delstykker presset yderligere af, at der mangler arbejdskraft til udbening i særligt Tyskland og Spanien, hvilket holder udbuddet på et højt niveau."

I samme ombæring falder noteringen for søer med 50 øre.

Markedet for udbenede varer er fortsat relativt stabilt. Det samme gælder priserne på brystflæsk, kamme og bacon. Til gengæld er priserne på forender og skinker udfordret af et stort udbud.

"Vi ser faktisk en stigende aktivitet nu i mange lande, men udbuddet af kød er fulgt med op, så der er fortsat ubalance i markedet for delstykker. Spørgsmålet er, hvor lang tid der går, inden kapaciteten på udbening matcher udbuddet af delstykker, for det vil have en stabiliserende effekt," siger Kasper Lenbroch.

Der udsættes omkring 190.000 svin til uge 41.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også