Udsigter til stabilt marked får Arla til at hæve andelshavernes mælkepris igen

Efter årets første fald i mælkeprisen i september hæver Arla nu igen prisen på både konventionel og økologisk mælk. Markedsudsigterne er stabile, meddeler koncernen.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Efter et fald i mælkeprisen i august, som var det første i 2021, kan Arlas andelshavere igen se frem til at få mere for deres mælk. Det viser mejerikoncernens månedlige opgørelse over mælkepriserne.

For oktober opjusterer Arla sin aconto-pris for både konventionel og økologisk mælk med 3,7 øre pr. kg. Det betyder, at prisen for 1 kg konventionel mælk vil være 269,2 øre i september 2021, mens den samtidig vil ligge på 329,2 øre for klimakontrolleret økologisk mælk.

"Prisen for alle EU-mejeriråvarer, især ost, er øget markant på grund af den store efterspørgsel og reducerede tilgængelighed i løbet af august. Et skift i den globale efterspørgsel fra Kina til den øvrige del af Asien og Mellemøsten understøtter positiv udvikling i de globale priser på mælkepulver," skriver Arla i opgørelsen.

Andelsselskabet konstaterer, at markedsudsigterne er stabile.

"I EU blev der registreret en lille vækst i juni, mens den indvejede mælk i juli lige nu forventes at være negativ (-0,5 til -1 pct.). For august indikerer de ugentlige tal (+/- 0 pct.). I resten af verden stiger mælkeproduktionen dog," står der i markedsoversigten.

Pris på økologisk mælk får slag hos Arla-konkurrent

For første gang i år: Arlas mælkepris får tilbageslag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også