Naturmælk åbner for ændringer efter stigende behov for plantebaserede fødevarer

Øget efterspørgsel på plantebaserede fødevarer kan føre til ændringer hos Naturmælk. "Det kan betyde, at vi vil bede vores landmænd om ikke at være primært mælkeproducenter," lyder det fra direktøren.
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Der bliver et større behov for plantebaserede fødevarer, og derfor vil økologiens vækstrater i animalsk produktion heller ikke være lige så markante som tidligere.

Sådan lyder vurderingen fra Leif Friis Jørgensen, adm. direktør hos Naturmælk, til Dagbladet Børsen.

Ifølge direktøren kan det derfor også ende med ændringer hos andelsmejeriet.

"Fremadrettet vil jeg kalde vores virksomhed en fødevarevirksomhed og ikke et mejeri i sin oprindelige form. Det kan betyde, at vi vil bede vores landmænd om ikke at være primært mælkeproducenter, og at nogle af deres afgrøder ikke skal ende i en komave, men ende som menneskeføde – f.eks. i form af proteiner," siger Leif Friis Jørgensen til Børsen.

Naturligt skridt

Naturmælk kunne allerede tilbage i foråret 2020 fortælle, at selskabet var i gang med udviklingen af plantebaserede produkter.

Det skete på samme tid med, at konkurrenter som Arla og Thise meddelte, at de var på vej ind på markedet for plantedrikke.

"Det er et naturligt skridt for os. Vi skal i samarbejde med vores andelshavere tilbyde kunderne de produkter, som de vil have. På mellemlang bane skal råvarerne i vores produkter komme fra vores andelshavere, når det kan lade sig gøre," forklarede Leif Friis Jørgensen dengang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også