En del af Watch Medier

AgriWatchonsdag8. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
19.07.2021kl. 09.50

Klimaorganisationer kritiserer Danish Crown: "Vi frygter amerikanske tilstande"

Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening beskylder i et brev til deres støtter Danish Crown for med vilje at fordyre en retssag om slagterigigantens klimamarkedsføring, som organisationerne har startet. Hos Danish Crown afviser man beskyldningerne og peger på Retten i Randers.
Foto: Jonas Ahm / Greenpeace
Foto: Jonas Ahm / Greenpeace
af DANIEL SKINBJERG

Gennem flere måneder har Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening
varmet op til en retssag mod slagterigiganten Danish Crown.

Omdrejningspunktet er, om Danish Crown skal have lov til at bruge udsagnene "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" og "Klimakontrolleret gris" - og sagen betragtes som principiel.

Men nu er initiativtagerne til retssagen kommet under pres, efter Danish Crown har argumenteret for at øge sagens værdi - det beløb, som koncernen forventer vil gå tabt, hvis den taber - til et millionbeløb, hvilket i så fald øger sagens omkostninger.

Noget, som de mener, at slagterikoncernen spekulerer i.

Danish Crown i stormvejr: Dagligvarekæder dropper omdiskuteret klimamærke

Vi skal ikke have amerikanske tilstande i Danmark, hvor giganterne vinder retssager ved at gøre dem så dyre, at de små må opgive at fortsætte

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

Det skriver Klimabevægelsen i Danmark, Dansk Vegetarisk Forening (DVF) og Den Grønne Studenterbevægelse, i et brev, som endnu ikke er sendt til deres støtter, men AgriWatch har set.

"Der har været uenighed om vurderingen af sagens værdi, som normalt ellers bare er en formalitet. Sagen har ingen økonomisk værdi for Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening. Men Danish Crown har hævet indsatsen ved at argumentere for, at sagens værdi for dem er mindst 7,5 mio. kr.," skriver de.

Siden har Retten i Randers sat sagens værdi til 5 mio. kr.

"Det er vores og vores advokaters vurdering, at Danish Crown har gjort dette for at lægge pres på os. Måske tror de, at vi ikke kan skaffe de ekstra penge, så vi må opgive sagen," står der i brevet.

Kan komme til at koste

Beløbet har en betydning for det beløb parterne i retssagen skal betale før sagen i form af retsafgift og senere sagsomkostninger, som den tabende part skal betale alt efter udfaldet af retssagen.

Alene retsafgiften bliver ifølge klimaorganisationerne 100.000 kr. dyrere end forventet. Penge, der skal skaffes via donationer.

Organisationerne mener, at hævelsen af sagens værdi minder om en strategi i USA, hvor store virksomheder overdynger de mindre med omkostninger kædet til retssagerne. De skriver i forbindelse med deres brev til støtterne, at de "frygter amerikanske tilstande".

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. | Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. | Foto: Dansk Vegetarisk Forening
 

"Vi skal ikke have amerikanske tilstande i Danmark, hvor giganterne vinder retssager ved at gøre dem så dyre, at de små må opgive at fortsætte. Vi agter at fortsætte sagen, som vi mener har en enorm principiel værdi," udtaler Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Danish Crown argumenterer i en korrespondence med Retten i Randers for hævelsen af værdien med, at sagen i høj grad har økonomisk værdi for slagterikoncernen, hvis Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen får medhold i deres påstande.

Grønne organisationer vil starte juridisk slagsmål med Danish Crown om "klimakontrolleret gris" 

"Såfremt Danish Crown måtte blive dømt i overensstemmelse med de af Dansk Vegetarisk forening og Klimabevægelsen nedlagte påstande, vil alene de faktiske omkostninger forbundet med at opfylde en sådan dom udgøre flere mio. kr.," fremgår det af en bemærkning fra Danish Crown i forhold til værdisætningen.

Danish Crown mener, at et medhold vil betyde store omkostninger, "idet alle produkter og alt markedsføringsmateriale, som er påført betegnelsen "klimakontrolleret gris", skal fjernes og destrueres."

Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown, udtaler i en skriftlig kommentar til AgriWatch, at koncernen ikke er ude på at presse nogen, men er blevet bedt af Retten i Randers om at svare på, hvad det vil koste Danish Crown at tabe sagen.

"Det har vi svaret på efter bedste overbevisning, og det er ikke os, men Retten i Randers, der har fastsat værdien af retssagen."

Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown. | Foto: PR Danish Crown
Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown. | Foto: PR Danish Crown
 

Klimaorganisationerne mener, at det er et principielt spørgsmål, fordi de har forsøgt at få Forbrugerombudsmanden til at gå ind i sagen, uden at det lykkedes, hvorfor de har måttet tage den selv.

"Det er klart, at virksomheden har omkostninger, men det handler om, hvordan man værdisætter sagen rimeligt," fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening til AgriWatch.

Nu siger du, at det er ærgerligt, at retsafgiften stiger, fordi Danish Crown har argumenteret for, at sagens værdi er så høj. Men er det så ikke processen i stedet for Danish Crown, som er problemet?

"Måske begge dele. For nuværende har det alene indflydelse på sagsøgerne, og det er os, som skal samle pengene ind. Derfor synes vi, det er åbenlyst, hvorfor Danish Crown gør det."

Holdninger om retsafgift delte

Klimaorganisationernes advokat, Marc Malmbak Stounberg, har været med til at foretage en vurdering af sagen, og han mener, at den nu rejser et principielt spørgsmål om, hvorvidt en forbruger kan gå til domstolen uden at skulle betale en så høj retsafgift.

"Spørgsmålet om sagens værdi er specielt, fordi sagsøgeren ikke har nogen økonomisk interesse i sagen. Det handler om en ideel interesse i og med, at organisationernes støtter er forbrugere, der føler sig vildledte af kampagnen," siger Marc Malmbak Stounberg.

"På den måde adskiller denne sag sig fra de fleste andre. Her er der meget stor forskel på, hvad den økonomiske værdi er, da det
er forbrugerområdet, og vi er derfor skeptiske overfor, at man per automatik tager udgangspunkt i firmaets omkostninger," siger han.

Det er klart, at parterne kan argumentere for, at sagen har en mindre eller større værdi, men i sidste ende er det domstolene, som skal vurdere, hvad der er rigtigt, og der er naturligvis en smule skøn i det, i en sag som denne

Clement Salung Petersen, professor i jura på Københavns Universitet

Clement Salung Petersen, der er professor i jura på Københavns Universitet, oplyser, at det er helt sædvanligt, at spørgsmålet om sagens værdi kan give anledning til diskussion i en sag som denne.

"Det er klart, at parterne kan argumentere for, at sagen har en mindre eller større værdi, men i sidste ende er det domstolene, som skal vurdere, hvad der er rigtigt, og der er naturligvis en smule skøn i det i en sag som denne," siger Clement Salung Petersen.

Professoren fortæller desuden, at det ikke har nogen indflydelse for værdisætningen af sagen, at der er tale om en sagsøger, som ikke står til at vinde et beløb eller repræsenterer forbrugerne i sagen.

Beskyldninger om greenwashing

Flere klima- og miljøorganisationer har beskyldt koncernen for at vildlede forbrugerne og fremlægge ikke-underbyggede påstande i den ambitiøse kampagne, hvori Danish Crown påstår at have mindsket klimaaftrykket fra svinekød med 25 pct. siden 2005.

Mens førstnævnte ikke længere anvendes af Danish Crown, er mærket med "Klimakontrolleret gris" en vigtig bestanddel af slagterikoncernens nuværende markedsføring og dens store certificeringsordning for danske svineproducenters produkter.

"Der er tale om et vigtigt og højt prioriteret koncept for Danish Crown, som er helt centralt i forhold til at sikre, at dansk landbrug, herunder danske griseproducenter, hurtigst mulig får implementeret de nødvendige omstillinger i produktionen," skriver Danish Crown.

Greenpeace: Aldi dropper også klimamærke fra Danish Crown  

For nylig valgte dagligvarekæderne Lidl og Coop at fjerne produkter med Danish Crowns lyserøde "Klimakontrolleret Gris"-mærke fra kølediskene i butikkerne som konsekvens af retssagen.

Helt konkret mener både Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse, Dansk Vegetarisk Forening og Greenpeace, som alle har kritiseret Danish Crown, at mærket er vildledende, greenwashing og overtræder markedsføringsloven.

Klimaorganisationerne håber nu at samle 100.000 kr. mere ind til retsafgiften. Da initiativtagerne lagde op til det juridiske slagsmål i maj, formåede de at samle 240.000 kr. ind fra ca. 1.000 danskere.

Relaterede artikler:

  • Foto: Jonas Ahm / Greenpeace

    Danish Crown i stormvejr: Dagligvarekæder dropper omdiskuteret klimamærke

  • Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk. | Foto: PR

    Forbrugerrådet Tænk: Sager om greenwashing af fødevarer skal ende med bøder

    For abonnenter

  • Foto: PR/Greenpeace NORDIC - Denmark, Finland, Sweden, Norway

    Greenpeace: Aldi dropper også klimamærke fra Danish Crown

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Gregers Tycho/Ritzau / Scanpix
Landbrug

Priserne stiger atter på toneangivende mejeri-børs

Smør og sødmælkspulver bidrager til, at indekset på GDT-auktionerne igen går op efter flere ugers nedgang.
  • Toneangivende mejeriauktion slutter året med et knæk
  • Toneangivende mejeriauktion fortsætter dans på stedet
Foto: Peter Hove Olesen
Landbrug

Dansk grisebestand rammer laveste niveau i 25 år

For abonnenter

Planen er, og har hele tiden været, at Agrointelli skal sælges inden for 1-3 år, fortæller Agrointellis adm. direktør Jens Brylle. Virksomheden er allerede i tæt dialog med flere interesserede, herunder en række af de store spillere i industrien, lyder det. Her ses Mogens Rüdiger, formand for virksomheden.
Teknologi

Robotvirksomhed sigter mod at blive solgt om få år

For abonnenter

Foto: Agco / Pr
Industri

Global maskinkoncern slår rekord i slutspurt

For abonnenter

Foto: Torben Worsøe
Landbrug

L&F-viceformand tager to år mere i front for europæiske frøavlere

Foto: Gorm Olesen
Industri

Penge fra salg af pålægsfabrikker kan havne flere steder

For abonnenter

Læs også

Planen er, og har hele tiden været, at Agrointelli skal sælges inden for 1-3 år, fortæller Agrointellis adm. direktør Jens Brylle. Virksomheden er allerede i tæt dialog med flere interesserede, herunder en række af de store spillere i industrien, lyder det. Her ses Mogens Rüdiger, formand for virksomheden.
Teknologi

Robotvirksomhed sigter mod at blive solgt om få år

Agrointelli søger et tocifret millionbeløb i ny investorrunde med henblik på yderlige vækst inden et eventuelt frasalg om få år, fortæller adm. direktør. 

For abonnenter

Foto: Winfried Rothermel/AP/Ritzau Scanpix
Industri

Leverandør til Skare-koncernen handlede kun mod kontant betaling

De seneste uger op til konkurser faldt købelysten hos pålægsvirksomhederne i Skare-gruppen, melder stor slagterikoncern.

For abonnenter

Foto: Gorm Olesen
Industri

Penge fra salg af pålægsfabrikker kan havne flere steder

Mængden af gensidige hæftelser og interne mellemregninger er endnu ikke afklaret for kuratorer, der til gengæld har sendt ledelsen hjem.

For abonnenter

Job

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

  • Selvkørende og erfaren Supply Chain Planner søges til international FMCG-virksomhed

Se flere jobs

Seneste nyt

  • Priserne stiger atter på toneangivende mejeri-børs – 10.35
  • Global maskinkoncern slår rekord i slutspurt – 10.00
  • L&F-viceformand tager to år mere i front for europæiske frøavlere – 09.25
  • Dansk grisebestand rammer laveste niveau i 25 år – 08.30
  • Svineanalytikere: Markedet forbliver usikkert i år – 07.58
  • Naturfredningsforening: Forkert at undtage pesticider fra PFAS-forbud – 07.31
  • Robotvirksomhed sigter mod at blive solgt om få år – 06.51
  • Penge fra salg af pålægsfabrikker kan havne flere steder – 7. feb.
  • Leverandør til Skare-koncernen handlede kun mod kontant betaling – 7. feb.
  • Revisor reddede Skare fra konkurs - regning blev aldrig betalt – 7. feb.
  • Ornitologer forventer britisk bølge af fugleinfluenza – 7. feb.
  • Erfaren frø-direktør bliver ny formand for planteforædlingsselskab – 7. feb.
  • Mistillid mellem kuratorer sendte Skares advokat ud af konkursboer – 7. feb.
  • Her er de seneste tinglyste landbrugshandler – 7. feb.
  • Ukrainsk kornhøst forventes mere end halveret efter krigen – 7. feb.
Flere nyheder

Job

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

  • Selvkørende og erfaren Supply Chain Planner søges til international FMCG-virksomhed

Se flere jobs

Watch Job

  • Business Intelligence Specialist

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Revisor med minimum et par års erfaring

  • Endpoint Management Administrator

  • Tilbudschef - NCC Renovering Vest

Se flere jobs

Kolofon

AgriWatch
Søg

Sektioner

  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Dorte Stenbæk Bro

db@agriwatch.dk

Tlf.: 2298 3108

  • Om AgriWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Job

Abonnement

Prøv AgriWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

agriwatch@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Læs mere om abonnement her

Adresse

AgriWatch

Mediebyen 3

8000 Aarhus C

Tlf.: 3330 8391

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © AgriWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
AgriWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge