Politikere vil skærpe spildevandsplan efter forurening fra mejeri

Bornholms kommunalbestyrelse vil orienteres om forureningssager fire gange årligt, og samtidig vil natur- og miljøudvalget skærpe kommunens kommende spildevandsplan.

Efter forurening fra Bornholms Andelsmejeri vil Bornholms kommunalbestyrelse stramme grebet om øens spildevandsplan.

Således vil kommunens natur- og miljøudvalg orienteres om fremtidige forureningssager fire gange om året, og den kommende spildevandsplan for kommunen kan meget vel blive skærpet, skriver Bornholmske Tidende.

"Med den nye spildevandsplan skal vi også se på, om vi fremadrettet skal skærpe kravene og sætte barren højere i de her sager," siger Leif Olsen, formand for Natur- og Miljøudvalget i Bornholms Kommune.

Leif Olsen medgiver, at det vil give en ekstraregning ud til de bornholmske indbyggere.

Bornholms Andelsmejeri vil i løbet af 2021 få et påbud om en ny og ændret spildevandstilladelse, så mejeriet lever op til miljølovgivningen.

Tidligere i januar beskrev AgriWatch, at Bornholms Politi har fået en anmeldelse om Bornholms Andelsmejeri St. Clemens på sit bord. Således har Bornholms Regionkommune politianmeldt mejeriet for at tilføre forurenet spildevand til vandløb og søer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også