Kommune politianmelder bornholmsk mejeri

Bornholms Regionskommune politianmelder Bornholms Andelsmejeri, som ulovligt har tilført spildevand til vandløb og søer. Mejeriet er ked af situationen.
Foto: PR Bornholms Andelsmejeri
Foto: PR Bornholms Andelsmejeri

Bornholms Politi har fået en anmeldelse om Bornholms Andelsmejeri St. Clemens på sit bord.

Således har Bornholms Regionkommune politianmeldt mejeriet for at tilføre forurenet spildevand til vandløb og søer, skriver Landbrugsavisen.

Årsagen til forureningen skyldes en kollapset brønd, som ikke blev opdaget i tide, siger adm. direktør for St. Clemens, Per Olesen.

"Det er blevet anmeldt som en miljøsag hos politiet, for sådan skal kommunen jo gøre det. Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at det er sket, og vi har gjort alt vi kunne for at hindre, at det sker igen", siger Per Olesen til mediet.

Anmeldelsen blev foretaget d. 4. december 2020, men politiets anklagemyndighed har endnu ikke besluttet, om der skal rejses tiltale.

Sagen har ingen forbindelse med en tidligere sag, hvor Bornholms Andelsmejeri ifølge Bornholmske Tidende d. 4. juli 2020 og 8. januar 2021 ledte i alt 694,5 kubikmeter spildevand til offentlige kloakker og renseanlægget i Rønne, der havde en pH-værdi på mere end de tilladte 5-8.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også