Coronakrisen rammer mejeris mælkepris

Grundet en lavere afsætning af oste føler Bornholm Andelsmejeri sig nødsaget til at reducere mælkeprisen.

Bornholms Andelsmejeri har nedjusteret sin mælkepris til andelshaverne med 25 øre pr. kg. mælk.

Det sker som følge af coronakrisen, der har ramt mejeriets salg af oste, skriver Bornholms Tidende.

Det er et fald på 10 pct., hvor basisprisen på mælken nu er 2,35 kr. pr. kg. mælk.

Bornholms Andelsmejeri leverer 5 mio. kg. mælk årligt, og reduceringen på 25 øre giver et månedligt indtægtstab på 1,2 mio. kr.

AgriWatch har tidligere talt med Bornholms Andelsmejeris adm. direktør Per Olesen om coronakrisens konsekvenser for selskabet.

Mejeriet, der eksporterer til omkring 35 lande, har måtte flytte en del af ostesalget fra foodservicesektoren over til detailhandlen som følge af pandemien.

"Der er ingen tvivl om, at vi ønsker at gå mere ind i detail. Det bliver vi nødt til at kigge ind i, for vi kan ikke være så afhængige af foodservice, som vi har været før. Vil vi nu fokusere at komme mere ind i detailhandlen på de markeder, vi er i," sagde Per Olesen til AgriWatch.

På nogle markeder ramte ostesalget indeks 25, men som i juni måned var gået op til 50, udtalte Per Olesen til AgriWatch i juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også