DLF udpeger ny direktør for datterselskab

Roefrøvirksomheden Maribohilleshög, der er ejet af andelsselskabet DLF, skal have en ny adm. direktør, da Niels Mikkelsen går på pension.
Hans afløser bliver 55-årige Hans Christian Ambjerg, der tiltræder 1. april. Han har senest arbejdet for den tyske ingrediensvirksomhed Doehler og har tidligere været ansvarlig for DSM's ingrediensforretning og før det haft ledelsesposter i Borealis og Chr. Hansen.

"Hans Christian Ambjerg kommer til DLF med en solid erfaring inden for ledelse og strategi, og han er den rette til at lede og eksekvere den strategiske retning for Maribohilleshög fremadrettet," siger Truels Damsgaard, bestyrelsesformand i MariboHilleshög og topchef i DLF-koncernen.
MariboHilleshög blev en del af DLF i 2017, da forretningen blev købt af Syngenta, som i 2010 købte det danske Maribo Seed.
Selskabet har mere end 300 medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Italien, Frankrig og USA. Hovedkontoret ligger på Lolland.
Relaterede artikler:
DLF-topchef tror på omsætning på 7 milliarder i år
For abonnenter
Landmændenes guldæg leverer rekordregnskab
For abonnenter