Arla vil afskaffe GMO-foder i 2021

En øget efterspørgsel i Europa og bedre logistik ligger til grund for, at Arlas konventionelle landmænd skal gøre sig fri af GMO-foder fra næste år.
Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix

Når Arlas andelshavere i fremtiden skal fodre sine køer, må det ikke længere være med genmodificeret foder.

Andelsselskabet vil nemlig bede andelshavere, der stadig fodrer med genmodificeret foder, om at skifte til GMO-frit foder fra 1. april 2021, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Det skyldes en øget efterspørgsel i Europa samt et nemmere logistisk arbejde.

"Når al mælken i Danmark i 2021 bliver baseret på ikke-genmodificeret foder kan vi i højere grad efterkomme ønsker fra bl.a. tyske kunder og forbrugere, og dermed fremtidssikrer vi den danske mælkeproduktion. Det letter desuden på kompleksiteten i produktionen og logistikken i Danmark, og det sparer vi omkostninger på," siger Peter Giørtz-Carlsen, chef for Arlas europæiske forretning.

Omlægningen begynder d. 1. januar 2021. Landmændene, som skifter over til GMO-frit foder, vil blive belønnet med én eurocent pr. kg mælk i tillæg.

GMO-foder udgør i alt mellem nul og ti pct. af den foder, som Arlas konventionelle landmænd bruger. Når omlægningen er overstået vil Arla producere 10 mia. kg ikke-genmodificeret mælk om året.

Arlas andelshavere i Tyskland og Sverige gør allerede kun brug af GMO-frit foder.

Arla øgede omsætning og indtjening i 2019

Arla sender snart plantedrikke i handlen

Arla-topchef: Regnskabet er det bedste i mine 15 år på posten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også