DLG har fundet tre eksterne bestyrelsesmedlemmer

Igennem en længere proces har DLG søgt efter de tre eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det er specialister, der skal give merværdi til selskabet.
Foto: PR-foto DLG
Foto: PR-foto DLG

Bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø, kan nu sætte flueben ud for en af årets vigtige opgaver.

Grovvarekoncernen har nemlig nu fundet de tre eksterne bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges af repræsentantskabet.

Det bekræfter bestyrelsesformand Niels Dengsø over for AgriWatch.

Selv om han endnu ikke vil sætte navne på de tre kommende kolleger i bestyrelsen, så er det tre specialister, der skal styrke bestyrelsens kompetencer.

"Vi har løbende lavet evalueringer af bestyrelsen. Vi kiggede på kompetencerne i bestyrelsen, og hvilke vi ikke har. I takt med, at det bliver mere kompleks at drive en forretning som DLG, så skal der andre kompetencer til," siger Niels Dengsø Jensen til AgriWatch.

Han fortæller, at repræsentantskabet for to-tre år siden vedtog at give plads til eksterne i bestyrelsen.

"Vi har været igennem en grundig proces og verificeret områder, hvor vi har brug for at hente eksterne kompetencer i forhold til ambitioner og strategi. Det er specialister. Kendskab har vi nok alle sammen, men vi skal bruge nogen, der kan gå et spadestik dybere på nogle specifikke områder," forklarer bestyrelsesformanden.

Skal drive opkøb

De tre områder, som de nye bestyrelsesmedlemmer skal give nye kompetencer til, handler om it, risikostyring og opkøb. Ifølge Niels Dengsø handler det om at kunne implementere it i store koncerner og drive en digitalisering.

Det andet område er risikostyring i forhold til koncernens regnskab, og det er et område, bestyrelsen vil styrke for at give bedre sparring til direktionen.

"Vi er meget eksponeret som handelsvirksomhed. Det er en dybere regnskabsforståelse på tværs, vi har søgt efter. Vi vil gerne have nogle, som kan gå et spadestik dybere og sparre med direktionen," siger Niels Dengsø og tilføjer om det sidste område:

"Det sidste område handler om at drive selskaber internationalt og opkøb af udenlandske selskaber og få dem kørt dem ind i koncernen. Det er folk, der har operationel erfaring på det områder og arbejder med det til hverdag," siger Dengsø.

Hvor mange er kvinder der blandt de tre, og hvor vigtigt er det?

"Det kan jeg ikke kommentere på. Diversiteten er en del af tilgangen."

Så er der kvinder blandt?

"Det er ikke utænkeligt. Det er kompetencer, vi er gået efter. Vi udpeger ikke først efter diversitet. Det er den anden vej rundt."

Er det på bekostning af andelshavernes stemmer?

"Vi er valgt at gå en ned på ejervalgte og en på medarbejdervalgte. Vi er sat i bestyrelsen for at generere mest værdi til ejerne. Vi prøver at leve op til ansvar om at levere merværdi ved at få andre kompetencer."

Hvorfor valgte I at få dem med som medlemmer og ikke som konsulenter?

"Fordi de sidder på lige fod. Det handler om at have hånden på kogepladen. Det giver rettigheder og ansvar at sidde i bestyrelsen, og det hænger sammen, mener vi."

I dag sidder der 12 medlemmer i DLG's bestyrelse heraf tre medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet.

DLG's tyske grovvaredivision skal løfte driftsresultat med 100 millioner i 2020

Tysk bøde påvirker DLG-regnskab betydeligt

DLG ændrer salgsstrukturen som led i strategi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også