AgriWatch

Kvinder er et særsyn i toppen af dansk landbrugs andelsselskaber

Det er småt med kvinder i bestyrelsen og på direktionsgangene i landbrugets andelsselskaber, viser en ny opgørelse. Det kan være problematisk med en homogen gruppe, siger forsker.

Foto: Colourbox

Kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelsen i dansk landbrugs største andelsselskaber er et sjældent syn.

Det viser en undersøgelse foretaget af AgriWatch omkring kønsfordelingen i repræsentantskabet, bestyrelsen og koncernledelserne i andelsselskaberne DLG, Danish Agro, Danish Crown, Arla, DLF og Kopenhagen Fur.

Undersøgelsen viser, at der er otte kvindelige bestyrelsesmedlemmer ud af 69 bestyrelsesposter i de seks andelsselskaber. På ledelsesgangen er kvinderne mere underrepræsenteret. Medregnes koncernledelse besidder to kvinder direktørstillinger ud af i alt 28 stillinger i selskaberne.

På nær Kopenhagen Fur har de ovennævnte andelsselskaber også et repræsentantskab. Her sidder i alt 45 kvinder ud af 567 pladser på tværs af selskaberne.

Ifølge Florence Villesèche, der forsker i køn og diversitet på CBS, kommer resultaterne ikke som en overraskelse. Selvom det er et fokusområde i hele erhvervslivet, er der stadig mere snak end handling, mener hun.

"Jeg synes, at det er interessant, når det kommer til landbrugsrelateret arbejde. I finansverden og den slags områder er undskyldningen, at der ikke findes mange kvinder i branchen. Kvinder er ikke nye i landbruget. Der har altid været kvinder, som arbejdede på gården osv., men historisk har det mere været manden, som har været landmand og konen som hjalp til," siger Florence Villesèche til AgriWatch.

Frygt for gruppetænkning

En undersøgelse fra 2016 blandt ca. 21.000 virksomheder foretaget af det amerikanske Peterson Institut for International Økonomi peger på, at børsnoterede selskaber med en ligelig fordeling af kvinder og mænd i toppen klarer sig bedre end selskaber med en skæv fordeling.

Risikoen ved at have en mandsdomineret ledelse, bestyrelse og repræsentantskab kan være gruppetænkning. Det vurderer Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og seniorrådgiver hos D/I Strategi.

"Det er primært problematisk, hvis de andre i f.eks. repræsentantskabet udgør en meget homogen gruppe, hvilket det ofte er et tegn på, når man ikke formår at inddrage kvinder. Når man er for homogen er der risiko for gruppetænkning, der i værste fald leder til etisk normskred, som vi har set i finanssektoren," lyder det fra Christina Lundsgaard Ottsen i et skriftligt svar til AgriWatch.

Christina Lundsgaard Ottsen fortæller videre, at der er flere fordele ved en funktionel diversitet, som strækker sig langt mere end bare til bundlinjen.

Hun skriver, at diversitet bidrager med højere kvalitet i beslutningsprocesser, bedre forståelse for markeder og forbrugere samt mere innovation og kreativitet.

Florence Villesèche mener, at ligheden i sig selv er vigtigst frem for, om det gavner bundlinjen eller ej.

"Det kan være en bedre forretning, men ikke på automatik. Man ved, at der er nogle fordele med diversitet, men man ved også godt, at det nogle gange bare er nemmere at tage beslutninger med nogle andre, som ligner sig selv. Det er ikke altid, at det bringer noget til forretningen, men det er heller ikke bevist, at det går den anden vej," siger Florence Villesèche og fortsætter:

"Argumentet med fairness og lighed er for mig det vigtigste."

Skævvredet industri

Tager man et bredere kig på branchen end det lave antal kvinder i toppen af andelsselskabernes hierarki, er kvinder i markant undertal, når det kommer til kvindelige gårdejere.

Ifølge EU-kommisionens seneste tal fra 2016 er kun otte pct. af danske gårde ledet af en kvinde. EU-gennemsnittet ligger på 28 pct.

Florence Villesèche mener, at en pragmatisk tilgang ville være at besætte repræsentantskab, bestyrelse og direktion med det procentvise antal kvinder, som der er medlemmer i andelsselskaberne, men man kunne også anskue problemstillingen anderledes.

"Andelsselskaberne kan spørge sig selv: Hvorfor har vi kun en lille andel af vores medlemmer, som er kvinder? Hvad er grunden til, at der kun er 10 pct., og skal vi ikke prøve at øge dambitionen til at få 20 pct. ind i bestyrelserne?," siger Florence Villesèche og fortsætter:

"For så kan man måske også få flere ind, og det kan man se, at fx uddannelser ikke bare i landbruget men generelt. Når studerende kvinder kan afspejle sig i underviseren. Man kunne måske være mere proaktive og tænke, om der er et problem med, at der kun er 10 pct., som er kvinder.

AgriWatch vil i de kommende dage dykke yderligere ned i den ulige kønsfordeling i toppen af landbrugets største andelsselskaber.

Eksterne bestyrelsesmedlemmer drøner ind i landbrugets store andelsselskaber

Afgående Arla-chef peger på tre vigtige opgaver til sin efterfølger 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch