Gennem de seneste år har der været en voksende interesse for Conservation Agriculture, som bl.a. involverer pløjefri dyrkning.

Dyrkningsformen menes blandt andet at kunne sænke arbejds- og maskinomkostningerne og bidrage til en grønnere produktion, og nu belyser en ny rapport fra Københavns Universitet med tidligere tal fra Aarhus Universitet dens erhvervsøkonomiske effekter.

Analysen viser, at maskin- og arbejdsomkostningerne er omkring 615-690 kr. lavere pr. hektar med reduceret jordbearbejdning sammenlignet med pløjning. Det er alt efter bedriftsstørrelsen.

"Samtidig viser analysen, at det kan være økonomisk attraktivt, afhængigt af sædskifte og bedriftsstørrelse, at praktisere enten reduceret jordbearbejdning eller direkte såning, hvis udbyttetabet kan holdes på et lavt niveau, altså omkring 1-5 pct., i forhold til pløjning med et traditionelt sædskifte," siger Lars J. Munkholm, der er professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, i en meddelelse.

Til gengæld understreger analysen, at det i flere tilfælde vil være vanskeligt at kompensere for effekten af ændringer i sædskiftet og eventuel udbyttenedgang ved direkte såning og dyrkningsformen.

"Hvordan en eventuel ændring i omkostninger og udbytte ser ud i virkeligheden, vil afhænge af den enkelte bedrifts jordbundsforhold, sædskifte og eksisterende maskinpark," siger Lars J. Munkholm.

Skal give et bedre indblik

Han har bidraget til redegørelsen og fortæller, at man har arbejde med at samle viden for at give indblik i Conservation Agriculture.

"Det vil sige forventede ændringer i forhold til traditionel produktion med hensyn til udbytter, inputfaktorer, arbejdsgange - og forslag til relevante sædskifter for Conservation Agriculture," siger han.

"Conservation Agriculture" er termen for et dyrkningssystem, som bygger på tre hovedprincipper bestående af ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække.

Sammenlignet med traditionel produktion er der stadig et beskedent erhvervsøkonomisk potentiale og interesse for dyrkningsmetoden, hvorfor der tages udgangspunkt i 100 pct. traditionel produktion, lyder forskernes konklusion i rapporten.