Medie: Partiledere orienteres om genåbning af Danmark

DR fortæller, at statsminister Mette Frederiksen mandag orienterer Folketingets partiledere om genåbning.
Statsminister Mette Frederiksen (S). | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S). | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Ifølge DR er statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag i gang med at mødes med partilederne om, hvordan Danmark kan genåbne efter den nedlukning af store dele af landet, som er indført for at inddæmme smitten med coronavirus.

Søndag fortalte Mette Frederiksen til DR, at der er stor sandsynlighed for, at der kan ske en kontrolleret og langsom genåbning af landet efter påsken, der slutter med den 15. april.

Flere medier erfarede søndag, at statsministeren vil holde et pressemøde mandag om planerne for, hvordan en genåbning kan ske. 

Der er dog mandag klokken 15.30 fortsat ikke indkaldt til pressemøde fra statsministeren.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg mener dog, at det kun er et spørgsmål om tid.

"Nu er der med stor sandsynlighed udsigt til, at danskerne kan blive klogere på, præcis hvordan den forsigtige og gradvise åbning af Danmark skal sættes i gang. "

"Når statsministeren har talt med partilederne, så plejer der kun at gå få timer, før der indkaldes til pressemøde," siger han til sit medie.

Politiken Skoleliv har tidligere mandag skrevet, at mediet har erfaret, at en genåbning vil indebære, at eksamen for de ældste folkeskoleelever bliver aflyst, at 3. g-elever kan vende tilbage til undervisningen, men at elever i 1. og 2. g skal blive hjemme også efter påske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også