Greenpeace om grøn trepart: En kniv i ryggen på havmiljøet

Miljøorganisationen Greenpeace er ikke imponeret over den grønne trepart, der kaldes ” et slattent kompromis”.
Christian Fromberg er kampagneleder for landbrug, natur, og skov i Greenpeace. Her fotograferet i april, hvor Greenpeace holdt begravelse over Vejle Fjord, hvor havmiljøet har det rigtig skidt. (arkivfoto) | Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Christian Fromberg er kampagneleder for landbrug, natur, og skov i Greenpeace. Her fotograferet i april, hvor Greenpeace holdt begravelse over Vejle Fjord, hvor havmiljøet har det rigtig skidt. (arkivfoto) | Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
AF RITZAU


Selv om den grønne trepartsaftale i hvert fald på papiret sikrer, at Danmark kommer i mål med den aftalte reducering af CO2-udledningen, så får den ikke miljøorganisationen Greenpeace til at klappe i hænderne — tværtimod.

Greenpeace kritiserer aftalen for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til miljøet.

”Det er et svigt af en fantastisk mulighed for at udvikle vores landbrug, så det i fremtiden kunne producere sunde og klimavenlige fødevarer, sikre plads til natur og lade livet vende tilbage til vores fjorde.”

”I stedet har den grønne trepart leveret et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet,” siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, natur og skov.

Greenpeace mener, at der skal udtages langt mere landbrugsareal, end det er aftalt parterne imellem. Og så tror organisationen ikke på, at det vil lykkes at indgå frivillige aftaler med de landmænd, der skal afgive jord til staten.

Og så kritiserer Greenpeace den CO2-afgift, der indfases i 2030 og i 2035 reelt lyder på 300 kr. pr. ton CO2, når man trækker det aftale bundfradrag fra grundsatsen på 750 kr.

”Vi kan ikke acceptere en så lav afgift, der først træder i kraft i 2030, og som fastholder et forurenende landbrug med verdens største kødproduktion,” siger Greenpeace.

Maria Reumert Gjerding er præsident for Danmarks Naturfredning og var med til at forhandle aftalen på plads.

Hun forklarede mandag, efter at aftalen var præsenteret, at den var et kompromis, der både kom klima og miljø til gavn.

”På den korte bane frem mod 2030 sikrer vi store CO2-reduktioner ved at omlægge landbrugsjord til natur.”

”Det kommer til at ske målrettet, så man tager de jorder ud af produktion, der gavner klimaet, havmiljø og biodiversitet bedst muligt.”

”I næste skridt skal CO2-afgiften sikre, at vi kommer videre mod vores klimamål,” sagde hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også