En historisk trepartsaftale er landet.

Efter flere års forberedelser, siden den daværende S-regering fik Folketinget med på aftalen om grøn skattereform har landbruget ventet på en endelig afgørelse af, hvordan en kommende klimaafgift på landbrugets biologiske processer skal se ud.

Dermed er der landet en aftale om, at Danmark bliver første land i verden til at indføre en klimaafgift på de biologiske processer i landbruget.

Mandag aften er der nu landet den foreløbige kulmination - via en aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening samt de øvrige parter i, der har været del i forhandlingerne.

”Der er tale om store og svære kompromiser. Det var en forudsætning for at være med i treparten i første omgang, og det har vi været indstillet på. Men vi har også fået reel indflydelse og sat markante aftryk, der bliver afgørende for Danmarks fremtidige fødevareproduktion og de kommende generationer af landmænd,” udtaler formand for L&F Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Der afsættes godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.00 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer samt rejsning af 250.000 hektar skov. 

Hertil opstilles en tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Ifølge L&F vil afgiften blive indført fra 2030, men under forudsætning af, at ”strukturen skal være moden”. 

Landmænd skal kunne undgå afgift

Med et bundfradrag bliver der tale om en faktisk afgift på 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035, som dog ikke vil blive opkrævet hos den klimaeffektive landmand. Afgiften rummer et genbesøg, der gør, at afgiften ikke nødvendigvis stiger efter 2032.

”Først skal man vurdere, om der er tilpas mange virkemidler, om konkurrenceevnen påvirkes og så skal der kigges på indfrielse af erhvervets klimamålsætninger og om der er en EU-regulering på vej. I aftalen fremgår det også, at en afgift ikke må stille dansk landbrug dårligere i den internationale konkurrence,” oplyser L&F.

”Ideen om en afgift, er ikke noget, der er groet hos os. Men det er lykkes os – mod alle odds - at få en afgiftsmodel, hvor den landmand, der gør brug af godkendte og økonomiske bæredygtige klimaløsninger, helt kan undgå afgiften. Det er ubetinget det vigtigste,” udtaler Søren Søndergaard og fortsætter: 

”Samtidig har vi fået slået fast, at klimaløsninger skal godkendes og udbredes hurtigere, og at vi skal luge ud i bureaukrati, der forsinker klimahandling. Der skal også være et fagligt udgangspunkt for, hvordan man udarbejder klimaregnskaber på bedriftsniveau. Vel at mærke inden, at en afgift kan indføres.”

Netop delen om virkemidler, der kan medvirke til at nedbringe den reelle afgift for landmændene - altså ved anvendelse af pyrolyse, fodermidler eller andre klimareduktions-midler - er også indeholdt i aftalen. Her er forventningen, at nye virkemidler hurtigere skal kunne godkendes.

Anført af DN’s formand Maria Reumert-Gjerding og L&F’s Søren Søndergaard og med erfarne formand Henrik Dam Kristensen som forhandlingsleder har forhandlingerne strakt sig siden januar. Først med et grundigt introduktionsforløb til de beregninger og metoder, som professor Michael Svarers ekspertgruppe lagde til grund i klimarapporten fra februar. Siden med et forhandlingsforløb om, hvordan en klimaafgift kunne strikkes sammen - og hvilke øvrige del-elementer, der skulle tage med i forhandlingerne og indgå i en aftale.

Betydningen på Christiansborg kunne ikke undervurderes. Ved pressemødet deltog hele fem ministre - nemlig økonomiminister Stephanie Lose (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), skatteminister Jeppe Bruus (S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen (V). Og så var klimaminister Lars Aagaard endda fraværende som følge af sygdom.