EU's klimaråd opfordrer til afgift på landbruget

EU-landene står ikke til at nå 2030-målene, og derfor er der brug for mere lovgivning — herunder en afgift på landbrugets udledninger. 
Længst til venstre ses Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i EU's Klimaråd og tidl. medlem af danske Klimarådet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Længst til venstre ses Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i EU's Klimaråd og tidl. medlem af danske Klimarådet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der er behov for at skrue op for tempoet i EU’s grønne omstilling, og det betyder også, at der skal implementeres mere lovgivning med henblik på at sænke udledningen af klimagasser.

Det fastslår Jette Bredahl Jacobsen over for DR. Hun er professor ved Københavns Universitet og næstformand i EU’s klimaråd, som netop har offentliggjort en rapport, der viser, at EU-landene med de nuværende politikker ikke har udsigt til at nå 2030-målene om 55 pct. reduktioner, og det er især landbruget, der halter efter.

Derfor opfordrer rådet til, at EU’s landbrug bliver pålagt en udlednings-afgift senest i 2031. 

”En væsentlig grund til, at der ikke sker så mange reduktioner, er, at det ikke koster noget at udlede. I andre sektorer har vi en pris på de udledninger, der er, men det har vi ikke i landbruget,” siger Jette Bredahl Jacobsen til DR. 

Herhjemme er debatten om en sådan afgift allerede godt i gang, og Svarer-kommissionen forventes at give sit bud på, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan komme til at se ud i uge seks. Herefter er det forventningen, at de såkaldte trepartsforhandlinger mellem landbruget, grønne interesseorganisationer og politikere samt et væld af andre organisationer bliver skudt i gang, anført af Henrik Dam Kristensen, der b.la. er tidligere socialdemokratisk landbrugsminister.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også