Utilfredse landmænd blokerede Berlins gader med 5000 traktorer

De tyske landmænd er utilfredse med, at regeringen vil skære i de statslige tilskud til landbruget.
Mandag demonstrerede tyske landmænd ved Brandenburger Tor i Berlin. | Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix
Mandag demonstrerede tyske landmænd ved Brandenburger Tor i Berlin. | Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

De befærdede veje omkring Brandenburger Tor i det centrale Berlin har mandag været blokeret at utilfredse landmænd og deres traktorer.

Flere end 5000 traktorer har fyldt gaderne i den tyske hovedstad som afslutning på en ugelang demonstration mod planlagte nedskæringer i de statslige tilskud til landbruget.

Finansminister Christian Lindner forsøgte ellers mandag at dæmpe gemytterne ved at sige, at nedskæringerne handler om ”hvordan vi kan komme ud af en svær situation sammen”.

Udmeldingen kom, samtidig med at de seneste tal for Tysklands bruttonationalprodukt (BNP) blev offentliggjort. Opgørelsen viste, at den tyske økonomi sidste år skrumpede med 0,3 procent.

Men finansministerens argumentation mødte ikke megen forståelse i rækkerne af traktorer i Berlin. Her buhede landmændene, råbte ”løgner” og gav udtryk for, at de vil have regeringen til at gå af.

”Jeg mener, at regeringen er nødt til at gå af. Den er ikke længere i stand til at lede os,” sagde landmanden og mælkeproducenten Paul Brzezinski.

Demonstrationerne mod regeringens spareplaner begyndte mandag 8. januar.

Ifølge Tyske Landsmænds Sammenslutning (DBV) har i alt 100.000 traktorer deltaget i demonstrationerne den seneste uge på tværs af Tyskland.

Protesterne har fået den tyske regering med forbundskansler Olaf Scholz i spidsen til delvist at trække nogle af planerne om nedskæringer tilbage.

Således har regeringen lovet at genindføre en rabat på afgifter, der pålægges køretøjer, samt at udfase statslige tilskud til diesel over en årrække i stedet for at fjerne tilskuddene øjeblikkeligt.

Men landmændene mener ikke, at tiltagene går langt nok. De opfordrer regeringen til at droppe alle planer om at skære i tilskud til landbruget.

”Det handler ikke bare om de seneste nedskæringer. De var simpelthen bare strået, der fik kamelens ryg til at knække,” lød det fra landmand Hendrik Pferdmenges fra Hannover.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også