Landbrugets andel af de samlede, danske udledninger er for betydelige til at blive undtaget fra en kommende CO2-afgift. 

Det fastslår tænketanken Cepos i en ny analyse. 

”Udfordringen er, at en ren afgift vil ramme erhvervet meget hårdt. Det bør løses ved at kompensere landbruget, ikke ved en lavere pris på at udlede,” udtaler Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, i en pressemeddelelse. 

Tænketanken foreslår i stedet et bundfradrag i afgiften eller tildeling af såkaldte gratiskvoter baseret på landbrugsbedrifternes baseret på historiske udledninger. 

Cepos mener dog, at landbruget bør undtages fra krav om ”en bestemt mængdemæssig reduktion” i udledningerne — altså reduktionsmål. I stedet bør landbrugssektoren på lige fod med industrien pålægges en bred CO2-afgift på 750 kr., lyder anbefalingen. 

”Landbrugets udledninger er den sværeste nød at knække i klimapolitikken. Det kan blive meget dyrt både for samfundsøkonomien og erhvervet, hvis det ikke gøres rigtigt,” udtaler Otto Brøns-Petersen. 

Onsdag meldte en anden økonomisk tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og ingeniørforeningen IDA ud, at landbruget ikke bør slippe let i Danmarks samlede klimaindsats. 

Tænketank advarer mod at lade landbruget slippe let i klimaindsatsen

”Tager landbruget ikke deres del, skal andre samle regningen op. Det er ikke en gratis omgang ikke at nå målet,” lød det her fra IDA’s analysechef og cheføkonom, Thomas Søby. 

Analysens hovedkonklusioner

Analysen ved navn ”Sådan bør landbrugets drivhusgasser håndteres” er publiceret 23. august 2023 og har Otto Brøns-Petersen som forfatter. 

1. Cepos anbefaler en pris på udledninger, der svarer til den laveste foreslåede pris på drivhusgasudledninger forud for de kommende forhandlinger om grøn skattereform. Svarer-kommissionen skal til efteråret tage stilling til afgiften på landbruget. Cepos’ anbefaling svarer til en pris på 750 kr. per ton CO2-ækvivalenter, der udledes. 

”Der ville være betydelige samfundsøkonomiske meromkostninger ved at fritage landbruget fra en generel klimaafgift, fordi landbrugets udledninger fylder så meget,” lyder argumentet fra Cepos. 

2. Det vil være en unødvendig omkostning for samfundet at skulle lave særlige tilskudsordninger til landbrugssektoren. 

3. Der er fortsat stor usikkerhed omkring reduktionspotentialet i landbruget, og derfor bør sektoren ikke pålægges specifikke mål om at nå 55-65 pct. reduktioner, som det er tilfældet i dag og som det står skrevet i landbrugsaftalen fra 2021. 

”Derfor bør landbrugsaftalens kvantitative mål om en reduktion på 55-65 pct. samtidig falde bort eller højst fortolkes som en hensigtserklæring,” skriver Cepos i sin analyse.

4. 70 pct.-målet forventes at blive meget dyr for sektoren, og derfor bør man overveje kompensationsmuligheder. 

”Det bør overvejes at udmønte klimaprisen i landbruget i form af et gratiskvotesystem,” skriver Cepos.