Nyt rådgivningsforum: Direktør i agro-virksomhed udpeget af regeringen

En forsamling bestående af række topchefer skal give regeringen input til at ruste dansk erhvervsliv i en tid med geopolitiske spændinger. En af de udvalgte er adm. direktør i BM Silo.
Foto: PR/BM Silo
Foto: PR/BM Silo

Lisbeth Barnbæk Nielsen er blevet peget på som en af de direktører, der fremover skal give regeringen input til, hvordan man kan ruste dansk erhvervsliv i en udfordrende tid.

Det fremgår af en pressemeddelelse, at et nyt ”virksomhedsforum for globale risici” er blevet oprettet med det formål, at topchefer fra erhvervslivet og eksperter skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængigheder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.

Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.

Det sker i en tid med geopolitiske spændinger krig på europæisk jord, pres på forsyningskæder og geopolitiske spændinger, som betyder, at markederne bliver mindre frie og mere usikre, fremgår det af meddelelsen.

Lisbeth Barnbæk Nielsen delte tirsdag nyheden på sin Linkedin.

”Det er en stor ære for mig at deltage, og som I ved har jeg holdninger til, både hvordan vi bedst driver virksomhed nu og i fremtiden, samt særligt hvordan vilkårene for SMV’er kan og bør forbedres. Jeg indtager mine plads i regerings fora med stor ydmyghed, men samtidig vil jeg selvfølgelig ikke lægge skjul på mine holdninger og anbefalinger,” skriver hun i et opslag.

Forummet mødes efter planen første gang den 22. august 2023 og afleverer sine anbefalinger til regeringen inden sommeren 2024.

Derudover Tina Sejersgaard Fanø, som er koncerndirektør i Novozymes, også udpeget som en del af forummet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også