Ukraine: Polsk landbrugsstøtte strider mod internationale regler

WTO-regler foreskriver bl.a., at medlemsstaterne ikke må favorisere egne produkter. Ukrainsk minister mener, at polsk landbrugsstøtte kan være i strid med reglerne. 
Polske landmænd har tidligere lanceret protester mod den store mængde billige korn, der flød over den ukrainske grænse.
Polske landmænd har tidligere lanceret protester mod den store mængde billige korn, der flød over den ukrainske grænse.

De støttemidler, som den polske stat har tildelt sine landmænd i form af subsidier som svar på en stigende korneksport fra Ukraine, er ikke i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen WTO’s regler.

Det siger Ukraines viceøkonomiminister Taras Kachka ifølge Reuters mandag til et møde i International Grains Council, IGC, i London. 

”Disse subsidier går langt ud over, hvad der er tilladt i WTO-reglerne. (Det) er måske en mindre udvikling, men kan være en kilde til (handels)forstyrrelser rundt om i verden,” lød det her. 

Den polske regering godkendte tidligere på året subsidier for milliarder af kroner. Målet er at hjælpe landets landmænd med at konkurrere med en overflod af billigt korn fra Ukraine. 

13 medlemslande kritiserer særlig kornaftale med EU-lande

Aftalen har også mødt kritik fra en række EU-lande, herunder Danmark, men EU har også vedtaget støttepakker for milliarder til landmændene i bl.a. Polen. 

WTO’s regler omfatter en række grundlæggende handelspolitiske principper. 

Særligt Nationalbehandlingsprincippet springer i øjnene i denne kontekst. Princippet foreskriver nemlig, at et medlemsland skal behandle varer og services fra andre medlemslande lige så godt som deres egne. 

Medlemmer af WTO må således ikke favorisere egne produkter og tjenesteydelser frem for andre landes. 164 ud af Verdens 195 lande er medlemmer. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også