Yderligere to disciplinære minkadvarsler tilbagekaldes

Flere advarsler, der er givet i forlængelse af Minkkommissionens beretning, er efterfølgende tilbagekaldt.
Foto: World Animal Protection/pr.
Foto: World Animal Protection/pr.
Ritzau

Advarsler til politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch i forbindelse med Minkkommissionens beretning tilbagekaldes.

Det skriver Rigspolitiet fredag i en pressemeddelelse.

En advarsel er den mildeste form for disciplinære straf, og flere embedsmænd fik en advarsel i forlængelse af Minkkommissionens arbejde. Herunder departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Også deres advarsler er blevet trukket tilbage.

Både Uffe Stormly og Birgitte Buch blev kritiseret af kommissionen på baggrund af deres ”medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse af actioncardet af 6. november 2020”.

Actioncardet blev benyttet af politielever til i november 2020 at ringe rundt til landets minkavlere for at fortælle dem, at alle deres mink skulle aflives.

Men mens det skete, vidste man hos Rigspolitiet, at den fornødne lovhjemmel ikke var på plads, konkluderede Minkkommissionen. Alligevel fortsatte rundringningerne.

Ti embedsmænd fik i forlængelse af kommissionens arbejde forskellige disciplinære straffe.

Tilbagekaldelsen af de to disciplinære advarsler fredag sker ifølge Rigspolitiets pressemeddelelse på baggrund af ”en fornyet gennemgang af sagerne”.

Otte af de ti disciplinære advarsler er nu tilbagekaldt.

Tilbage står en advarsel til afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium Tejs Binderup og en disciplinær advarsel til daværende veterinærchef i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen.

Efter de mange tilbagerulninger af advarsler har der blandt andet været kritik af Minkkommissionens arbejde fra Jørn Vestergaard, der er professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Han har blandt andet sagt, at han synes, at kommissionens arbejde gik for hurtigt. En kritik, der er imødegået af andre juraeksperter.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også