De mange tilbagerulninger af advarsler i Minksagen kan blandt andet skyldes, at Minkkommissionen ikke havde tid nok til at afdække omstændighederne og problemstillingerne forsvarligt.

Det siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Under en lukket høring onsdag holdt han oplæg om evaluering af granskningskommissioner, herunder Minkkommissionen.

”Brugen af granskningskommissioner er kommet rigtig skidt fra start,” siger han.

Til forskel fra undersøgelseskommissioner skal granskningskommissioners arbejde være afsluttet inden for 12 måneder.

Og noget tyder ifølge Jørn Vestergaard på, at tidsrammen kan have været for stram.

”Sagen havde så omfattende og forgrenede omstændigheder og problemstillinger, at det er mere end tvivlsomt, om en forsvarlig afdækning reelt var mulig inden for den afsatte tidsramme.”

”Minkkommissionens vurderinger fremstår meget bastante og kategoriske,” siger han efter oplægget.

Minkkommissionen blev som den første granskningskommission nogensinde nedsat for at redegøre for det faktuelle forløb i beslutningen om aflivningen af alle mink i november 2020.

Minkkommissionen koster staten tæt på 40 millioner kroner

Beretningen faldt i juni sidste år. Her kunne Minkkommissionen konkludere, at der kunne rejses sager mod ti embedsmænd.

Men siden rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse med tidligere højesteretsdommer Thomas Rørdam i spidsen, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt.

Det efterlader fire advarsler i Minksagen.

Overblik: Flere advarsler til embedsfolk trækkes tilbage

Årsagen kan ifølge Jørn Vestergaard være, at kritikken fra Minkkommissionen ikke ”har været berettiget”.

”For det var ikke sandsynligt, at så mange professionelle, erfarne og velrenommerede aktører alle som én havde svigtet groft,” vurderer Jørn Vestergaard.

Han peger på, at det er vigtigt for Folketinget at sikre de rette kompetencer ved sammensætningen af en kommission og at undgå urealistiske tidsrammer.

”Ellers er der risiko for, at en kommission når til skæve resultater,” siger Jørn Vestergaard.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze holdt oplæg om granskningskommissioners styrker og svagheder.

Han er enig i, at det kan diskuteres, om kommissionen har været for streng ved de kritiserede embedsmænd.

”Minksagen er kendetegnet ved, at ti embedsmænd fik kritik. Det er ny rekord. Nu er vi fremme ved, at en række af dem er rullet tilbage. Det rejser forståeligt en diskussion, om man i granskningskommission har været lige streng nok.”

Han mener dog, at hastigheden har været en styrke, og at Minkkommissionen i det store hele har fungeret.

”Jeg synes, den har fungeret på mange vigtige parametre. Den har været fokuseret og opfyldt mål som høj fart,” siger han.

Og man har før set, at advarsler til embedsmænd er rullet tilbage.

Det samme skete, da Instrukskommissionen afdækkede, at daværende minister Inger Støjberg havde givet embedsmænd en ulovlig ordre.

”Der er ikke noget nyt i, at en kommission ud fra et helhedsperspektiv kritiserer en række embedsmænd, og så er der nogen af dem, der efterfølgende slipper af krogen, fordi man laver individuelle bedømmelser.”

”Det er bare sådan, klaveret spiller nogle gange,” siger han.