Fødevareministeriet trækker advarsel tilbage i minksagen

Kontorchef i Fødevareministeriet Paolo Drostby får trukket den advarsel, han fik i forbindelse med minksagen, tilbage.
Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff
Ritzau

Fødevareministeriet trækker advarsel til kontorchef Paolo Drostby tilbage i forbindelse med minksagen.

Det oplyser ministeriet til Jyllands-Posten.

I en mail til Ritzau skriver ministeriet:

”Fødevareministeriet kan oplyse, at forhørsledelsens beretning har givet anledning til, at ministeriet har tilbagekaldt den advarsel, som en kontorchef i ministeriet blev tildelt på baggrund af Minkkommissionens beretning.”

Ministeriet beretter videre, at man har rådført sig med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har fået bistand af Kammeradvokaten.

Ministeriet har ”ikke yderligere kommentarer til de konkrete personalesager”.

I slutningen af marts trak Statsministeriet en disciplinær advarsel til ministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, tilbage.

Samme dag kaldte Justitsministeriet advarsler til departementschef Johan Legarth og afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen tilbage.

Baggrunden var den konklusion, som tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam var nået frem til, da han stod i spidsen for en tjenstlig undersøgelse af Rigspolitichef Thorkild Fogdes rolle i Minksagen.

Rørdam nåede frem til, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 4. november 2020 ikke gav en instruks om, at alle mink skulle aflives.

Derpå vurderede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen sagen igen. Og Statsministeriet trak advarslen tilbage.

Fødevareministeriet skriver, at man har rådført sig med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har fået bistand af Kammeradvokaten.

Ministeriet har ”ikke yderligere kommentarer til de konkrete personalesager”.

Advarslerne til Barbara Bertelsen, Paolo Drostby og flere andre embedsmænd blev givet på baggrund af Minkkommissionens beretning, som blev præsenteret i foråret 2022.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også