Klimarådet efterlyser strukturel omstilling i landbrugets klimaplan

Landbrug og Fødevarers klimaplan hviler i for høj grad på nye teknologier og for lidt på færre dyr og flere planter, lyder kritikken fra Klimarådets formand.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Landbrug og Fødevarers klimaplan, der blev fremlagt sidste uge, møder nu kritik fra flere sider.

Det skriver Dagbladet Information.

Planen skal fremvise et reduktionspotentiale i landbruget i størrelsesordenen 6,7 og 9,3 mio. tons CO2e frem mod 2030 via teknologiske løsninger. 

Landbrug & Fødevarer annoncerer egen klimaplan

Det er netop, at løsningerne er baseret på teknologiske løsninger som foder-tilsætningsstoffet Bovaer, der kan reducere metanudledningen fra kvæg, samt pyrolyse, der møder kritik fra blandt andre Klimarådets formand Peter Møllgaard.

Overblik: Landbruget skal hente reduktioner i særligt tre kategorier - alle indebærer usikkerheder

”Vi ser meget gerne, at landbruget får bragt nye teknologier i spil, for det er der behov for. Men med det, vi ved i dag, er der ikke nok billige teknologier til, at landbruget kan nå klimamålene helt uden en vis strukturel omstilling væk fra det animalske og over mod det plantebaserede,” siger han.

Samtidig mener, Sybille Kyed, landbrug- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, og Michael Minter, der er programchef for Fremtidens Fødevarer i Concito, at planen bevarer ”status quo” i landbruget, som dermed undgår at skære i den animalske produktion.

Landbrugets klimaplan modtager kritik for manglende nyskabelse

Formand for L&F, Søren Søndergaard, kan ikke genkende kritikken, fortæller han til Information.

”Landbruget kan godt nå i mål med CO2-reduktionerne uden at blive afviklet som erhverv. Det viser den plan, vi har lagt frem. Vi både kan og vil i mål med de reduktioner, vi viser i 2030-planen,” siger Søren Søndergaard.

Landbrug & Fødevarers klimaudspil får blandet modtagelse fra interesseorganisationer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også