(Rettet den 19/5: Det fremgik til sidst i artiklen, at der var tale om en varig, årlig omkostning på op til 3 mia. kr., men Seges’ beregninger strækker sig kun til 2030. Yderligere info om potentialet ved Bovaer er tilføjet.)

Frem mod 2030 kan landbruget reducere sine udledninger mellem 6,7 og 9,3 mio tons - og det er udelukkende ved brug af kendte teknologier. Det mener Landbrug & Fødevarer.

I en ny klimaplan opridser brancheorganisationen, at der kan hentes store reduktioner ved særligt at udtage lavbundsjorder, pyrolyse og foder-tilsætningsstoffet Bovaer.

Landbrug & Fødevarer annoncerer egen klimaplan

Det er de tre helt centrale løsninger, som står for størstedelen af reduktionerne i den nye klimaplan. Alle tre områder er dog mødt med skepsis fra blandt andet Klimarådet, der ikke har medregnet hverken pyrolyse eller Bovaer i sine analyser om landbrugets omstilling.

Årsagen er, at rådet ikke anser det for værende kendte nok virkemidler, og at teknologien ikke er tilstrækkeligt afprøvet. Det får dog ikke landbruget selv til at ryste på hånden i forhold til at satse på løsningerne.

I den nye plan forventes der således at kunne inkasseres reduktioner i størrelsesordenen 1,99 - 2,58 mio. tons CO2e om året frem mod 2030 ved udtagningen af lavbundsjorder og randarealer.

Men der fremgår også en række forbehold i rapporten:

”Klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjord afhænger blandt andet af jordens kulstofindhold, vandstandsniveau og anvendelsen før udtagning. Potentialet er forudsat, at der er midler nok til at erstatte lodsejere, og jorderne tages helt ud af drift og bliver vådlagte.” 

Beregningerne er lavet af Seges Innovation, og det fremgår i rapporten, at der er relativ stor usikkerhed forbundet med både virkemidlernes reduktionspotentiale og med omkostningerne ved flere af virkemidlerne.

Det vurderes, at implementeringen af de præsenterede virkemidler indebærer et investeringsbehov på 1,5 - 3,0 mia. kr. årligt frem til 2030. 

Landbrugets klimaplan modtager kritik for manglende nyskabelse

Udtagningen af lavbundsjord har dog været et håndtag, landbruget har grebet i i flere år, når det gælder klimaregnskabet. 

De lavtliggende marker udleder samlet 5,7 mio. ton CO2 om året, og derfor er der et stort reduktionspotentiale ved at vådlægge jorden og tage den ud af drift. I landbrugsaftalen fra 2021, fremgår det at ca. 25 procent af de samlede reduktioner isoleret set skal findes i udtagningen af 100.000 hektar lavbundsjord. 

De seneste tal fra april afslører dog, at der er lang vej i og med, at ca. 4.000 hektar under realisering ud af de samlede 30.000 hektar, som der projekteres med - og altså, ud af det endelige mål om 100.000 hektar. 

Læs AgriWatchs dækning af lavbundsjorder herunder:

Klimarådet: Stor usikkerhed omkring central reduktionsmetode i landbruget

Miljøchef og professor: Utal af benspænd bremser udtagningen af lavbundsjord

Turbo-indsats på lavbundsjorde har været lammet i månedsvis

Lavbundsprojekter fordoblet på et halvt år - kun 4000 hektar realiseret

Klimarådet kritiserer regeringens strategi for landbruget og kalder den ”risikofyldt”

Pyrolyse og fuldskala-anlæg

Et andet virkemiddel, som landbruget sætter stor lid til er pyrolyse-teknologien. Det er blevet kaldt en ”grøn gamechanger”, og ifølge Landbrug & Fødevarer kan pyrolyse halvere landbrugets klimaaftryk.

Fra politisk side er der også tiltro til at teknologi kan rykke noget, og i landbrugsaftalen fra 2021 indgår biokul, som er et restprodukt fra pyrolyse, således med en betydelig forventet effekt i aftalens udviklingsspor. 

I alt er der fundet reduktioner op til 7,4 mio. tons CO2e frem mod 2030 i landbrugsaften.

I den nye klimaplan fra L&F forventes der at finde reduktioner mellem 0 - 1,26 mio. tons CO2e om året frem mod 2030.

”Forudsat at der er tilstrækkeligt med midler til at opskalere teknologien, og at der etableres en effektivincitaments-struktur,” fremgår det af rapporten, ligesom reduktionerne er betinget af, at der bliver bygget mange flere anlæg.

”I 2030 forventes det, at pyrolyse primært skal ske på fiber fra afgasset biomasse. Forventningen er, at der produceres ca. 1,33 mio. tons tørstof, som kan anvendes til pyrolyse. For at kunne håndtere den mængde biomasse kræver det opførelse af ca. 36 stk. 20 MW pyrolyseanlæg inden 2030.” 

På nuværende tidspunkt har virksomheden Stiesdal et anlæg i Skive, der pyrolyserer halm og biogas-restfibre. Det er dog et mindre testanlæg. Selvom det kører stabilt, er der endnu ingen fuldskala-anlæg på 20 megawatt i Danmark. 

Det første storskala-anlæg er stadig kun på tegnebrættet, efter Stiesdal modtog 124 mio. kr. ud af en samlet pyrolysepulje på ca. 194 mio. kr. sidste år.

Læs AgriWatchs dækning af pyrolyse herunder:

Klimarådet sætter spørgsmålstegn ved pyrolyse i landbrugets omstilling

Pyrolyse-direktør: Forretning i landbruget er ikke realiserbar endnu

Stiesdal går i rette med Klimarådets vurdering af pyrolyse: ”Det er simpelthen forkert”

Trecifret million-bevilling baner vej for nordjysk pyrolyseanlæg

Tre projekter sætter sig på knap 200 millioner i pyrolysepulje

Bovaer som klimapulver

Tilsætningsstoffet Bovaer - også kendt som klimapulver til køer - regnes også for at hente en stor reduktion i særlig køernes udledning af metan.

Således fremgår det af L&F’s klimaplan, at der ventes at hente reduktioner på 0,72 - 0,96 mio. tons CO2e om året inden 2030.

”Hvis 75–100 pct. af de konventionelle køer fodres med fodertilsætningsstoffet Bovaer eller et lignende produkt, er reduktionspotentialet 0,72-0,96 mio. tons CO2e per år,” står der i rapporten.

Bovaer kan dog ikke bruges i økologisk produktion, og testresultaterne har været svingende i den tid, forskellige danske og udenlandske studier er lagt frem.

Seges Innovation har siden september 2022 målt metanudledningerne fra køer, og de foreløbige konklusioner viser, at en sortbroget ko udleder i gennemsnit 400 gram metan per dag, og efter Bovaer udleder den 216 gram. 

Det er dog kun i særlige foderblandinger, afhængig af koens race, og så er det ikke helt uskyldigt i forhold til pris.

”En årsko udleder 4,3 tons CO2e. Hvis du kan opnå 35 procents reduktion i snit, er det 1,5 tons CO2e per årsko. Ved at bruge 3 kroner per ko om dagen i et år, koster det 730 kroner per tons CO2e. Det løber også op i penge i det lange løb,” lød det dengang i en foreløbig konklusion fra Seges Innovations’ chefkonsulent, Nicolaj Ingemann Nielsen. 

I den seneste rapport fra Seges Innovation, som Landbrug & Fødevarer baserer sin klimaplan på, lyder det, at prisen fortsat er ukendt. 

”Et usikkert skøn for prisen på Bovaer indikerer dog ca. 2,75 kr. per ko per dag eller ca. 900 kr. per årsko. Med disse forudsætninger medfører det en omkostning på 718 kr. pr. reduceret ton CO2e med Bovaer,” skriver Seges Innovation. 

Organisationen skriver desuden, at de samlede omkostning for landmændene til foderadditiver forventes at være mellem 500 og 800 kr. per ton CO2e i reduktioner af det såkaldte enteriske metan. Det svarer til en samlet omkostning på 360 til 768 mio. kr. 

Læs AgriWatchs dækning af tilsætningsstoffet Bovaer herunder:

Seges’ forsøg med klimapulver viser reduktioner op til 44 procent

Danske forskere med skelsættende nyt i forsøg med ombejlet klimapulver

Lange udsigter til klimafix for økologer: Forskning viser varierende resultater

Dansk klimapulver dumper - men ny version er på vej

Arla starter pilotprojekt med ombejlet klimapulver: 20.000 køer kan indgå næste år