Hvis det afgørende klimamål om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorde skal nås i 2030, skal der andre og mere effektive værktøjer til.

Det mener to eksperter, der finder det nuværende tempo i udtagningen af de klima-synderne i landbruget alt for langsomt, skriver DR.

Derfor peger de på, at der enten skal øget kompensation til, hvis det skal lade sig gøre at også udtage de effektive, men meget klimagas-udledende landbrugsjorde. Denne type jorder vil være nødvendige også at få fat på, hvis målet om 100.000 hektar skal nås.

Ifølge Mogens Humlekrog Greve, sektionsleder hos Institut ved Agroøkologi på Aarhus Universitet, samt Jørgen E. Olesen, professor og institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet, bør der åbnes for højere kompensation - og måske også ekspropriation.

”Når det handler om anden form for samfundsmæssig nytte - infrastruktur og så videre - så griber vi nemt til ekspropriation, men når det handler om klima, så er det åbenbart ikke så vigtigt, at vi behøver ekspropriation. Det virker jo reelt, som om at vi ikke tager klima alvorligt,” siger Jørgen E. Olesen til DR.

Også andre fagfolk inden for landbruget har tidligere påpeget, at der skal flere incitamenter til, hvis det ambitiøse mål skal nås inden 2030.

Professor peger på ekspropriation af lavbundsjorde som redskab – minister afviser

Artiklen peger på, at omtrent halvdelen af de 100.000 hektar, der skal udtages, skal lægges under vand i 2030. Indtil nu er der givet tilsagn til et areal på 4.769 hektar gennem tre ordninger. Ingen af markerne er dog reelt under vand i dag, og ifølge DR er der ingen sikkerhed for, at projekterne faktisk bliver gennemført.

Aftalen om udtag af de 100.000 hektar kom i stand i landbrugsaftalen, der landede med et bredt politisk forlig så sent som i september sidste år.

Ny ordning sikrer udtagning af over 2000 hektar lavbundsjord: ”Over al forventning”

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) erklærer sig i artiklen fortsat optimistisk, men udelukker ikke at tage flere værktøjer i brug.