Landbrugsstyrelsen sænker krav for lavbundsjord for at sætte turbo på projekter

En mere fleksibel støtteordning skal sikre at endnu flere projekter med udtagning af lavbundsjorde kan komme i gang. Det betyder, at de nuværende krav lempes.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nu sænkes kravene, så flere hektar lavbundsjord kan udtages hurtigere.

Landbrugsstyrelsen har netop lavet en justeret støtteordning, der betyder, at der ikke længere et krav, at 75 pct. af den jord, som indgår i projekterne, skal have et kulstofindhold over 6 pct.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Selvom en enkelt mark i et projekt har et lavere kulstofindhold, kan det nemlig i nogle tilfælde give god mening at gennemføre projektet alligevel, hvis resten af projektet leverer høje reduktioner.

”Jo mere kulstof der er i jorden, desto større er potentialet for at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor vil det variere fra mark til mark, hvor stor CO2-besparelsen bliver,” siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen, i en pressemeddelelse.

Der i alt afsat cirka 1,2 mia. kr. til lavbundsprojekter gennem Landbrugsstyrelsens støtteordning frem til 2027.

Lang vej

I løbet af de kommende syv år skal der ifølge landbrugsaftalen fra 2021 udtages 100.000 hektar kulstofrig lavbundsjord.

Den målsætning repræsenterer cirka 25 pct. af de konkrete reduktioner, som ligger i aftalen. Men det kræver et helt andet tempo end de seneste syv år.

Siden 2014 er der således kun udtaget ca. 1.500 hektar.

Professor peger på ekspropriation af lavbundsjorde som redskab – minister afviser

Ifølge landbrugsminister Rasmus Prehn (S) er det dog en realistisk mission. Han satser på frivillige ordninger, mens professor betvivler frivilligheden fra danske landmænd.

Jesper Sølver Schou, lektor og sektionsleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, tror derfor ekspropriation er nødvendig, hvis man vil nå målene med at udtage 100.000 hektar lavbundsjord.

”Der vil altid være nogen, som siger, at det ikke passer ind i, hvad man havde tænkt. Spørgsmålet om frivillighed skal derfor gradbøjes. Hvis man havde en generation, kunne man måske nå i mål ad frivillighedens vej. Det kan man ikke, når vi snakker så stort et areal i løbet af syv-otte år,” sagde Jesper Sølver Schou til AgriWatch i november 2021.

I år kan pengene kan søges fra den 4. marts til den 10. maj og igen fra den 10. juni til den 30. august. Der er afsat 375 mio. kr. til lavbundsprojekter i 2022.

Snævert fokus på lavbundsjorde kan koste dyrt

Ny ordning sikrer udtagning af over 2000 hektar lavbundsjord: ”Over al forventning”

Ekspertgruppe udskyder anbefalinger til CO2-afgift til næste år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også