Der er nu mulighed for at undersøge, hvor store mængder CO2 køernes bøvser udleder, og hvor meget udledning det koster at gøde markerne.

Flere af landbrugets kilder til udledningen af drivhusgasser er allerede kortlagt, men nu skal det undersøges, hvor meget hver enkelt landbrug udleder.

Det er langt mere kompliceret at beregne, men den viden er der brug for, når landbruget frem mod 2030 skal igennem en omfattende grøn omstilling, lyder det i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

Derfor er der afsat en pulje på cirka 129 mio. kr., som nu er åben for ansøgninger til forskningsprojekter.

”I dag kan vi kun i meget ringe grad se, hvilke landbrug der udleder hvad, når vi måler på reduktionseffekter. Og det gør det svært at belønne de landbrugere, som gerne vil gøre noget aktivt for at mindske deres belastning af klimaet og vandmiljøet,” siger enhedschef Sonja Canger.

Det er især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst.

Det første hovedområde er foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning.

En del af landbrugsaftalens ambitioner var blandt andet, at udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer skal opgøres for det enkelte landbrug.

”Den grønne omstilling skal hvile på et solidt fundament af viden, så landbrugerne kan sætte ind, hvor effekten er størst. Det er det fundament, vi nu vil udbygge,” siger enhedschef Sonja Canger.